Student med interesse for sikkerhedspolitik til Forsvarsministeriets Department
Så er det nu, at du skal søge en stilling hos os!
Vi arbejder for at styrke og udvikle internationale samarbejder og partnerskaber, der understøtter Danmarks sikkerhed og sikrer stabilitet og tryghed for alle i rigsfællesskabet. Vi arbejder med højaktuelle politiske sager med kort aftræk såvel som analyser med længere sigte.
Det er vores ansvar at styrke og udvikle internationale samarbejder og partnerskaber, der understøtter Danmarks sikkerhed og værner om vores værdier. Vi er også ansvarlige for forberedelsen og opfølgningen på politiske beslutninger om indsættelse af kapaciteter både internationalt og nationalt.
Stillingen er i Team Nationale Indsatser og Krisestyring, der bl.a. har ansvaret for indsættelser og operationer i Kongeriget Danmark, national krisestyring samt sikkerheden i kritisk infrastruktur.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være at bidrage til:
• Udarbejdelse af materiale til ministermøder.
• Udarbejdelse af større analyser eller beslutningsoplæg.
• Håndtering af aktindsigtssager og borgerhenvendelser.
• Planlægning og afholdelse af eksterne møder i nationale og internationale fora.
• Udarbejdelse af referater fra større møder.
De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser. Det er vores ambition, at du skal lære så meget som muligt i din tid som student. Derfor vil du løbende have mulighed for at justere dine arbejdsopgaver, så deres kompleksitet følger din udvikling.
Det er vigtigt, at du:
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine bidrag til teamets opgaver.
• Har en skarp pen og kan formulere dig kort og præcist på både dansk og engelsk.
• Er grundig og går til dine opgaver med engagement og nysgerrighed.
• Bidrager med god energi, hjælpsomhed og byder ind med ny viden fra din uddannelse.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.
Stillingen er på ca. 20 timer ugentligt og bliver tilrettelagt efter dit skema. Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9 i København K.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Frederik Søholm Jørgensen på telefon 7281 0161.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er søndag 8. oktober 2023
Vi vil bede dig sende dit CV, motiveret ansøgning, indskrivningsbevis og karakterudskrift via nedenstående link.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi glæder os til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.
Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk