Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn søger en ny kollega i administrationssektionen (S18)


Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn søger en administrativ medarbejder til administrationssektionen

Vil du gerne være en del af en spændende arbejdsplads og vil du være med til at servicere og administrere frivillige medlemmer i Hjemmeværnet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en operativ national myndighed under Landsdelsregion Vest. Det er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling.

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er vi 18 militære og civile medarbejdere, der forestår den daglige planlægning og gennemførsel af distriktets opgaver. Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn består af ca. 1300 frivillige aktive hjemmeværnsmedlemmer fordelt på 21 underafdelinger, og dertil en stor reserve. Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en del af det nationale forsvar og beredskab, hvor vi indsætter styrker på landjorden fra Hjemmeværnet og Forsvaret, gennemfører uddannelses- og øvelsesaktiviteter og yder støtte til det omkringliggende civile samfund.

Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn er en arbejdsplads, hvor der er plads til det hele menneske, og hvor omgangstonen er professionel, men stadigvæk afslappet og personlig. I dagligdagen er der rum til både sparring inden for det faglige virke, samt en gensidig støtte på tværs af hele staben.
Om stillingen
Du skal indgå i et team i administrationen og vores vigtigste opgave er, at levere administrativ støtte til frivillige, hvorfor det er vigtigt, at du trives i den rolle.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
• Forvaltning af frivilligt personel.
• Besvarelse at telefonopkald.
• Løbende ajourføring af telefonliste.
• Deltagelse i diverse møder.

Der må forudses nogen rejseaktivitet i forbindelse med kurser, seminarer og møder. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.
Om dig
Du er kontoruddannet og det er vigtigt, at du har gode IT kvalifikationer.

Har du desuden kendskab til forvaltning i Forsvaret herunder Hjemmeværnet samt SAP/Demars og statens journaliseringssystem KESDH er det en fordel.

Som person er du en fleksibel og struktureret. Du skal kunne håndterer at have flere bolde i luften af gangen. Du vil have kontakt med mange mennesker igennem en arbejdsdag, så for at trives i denne stilling, skal du være socialt anlagt.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne samarbejde med kollegaer, frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonellet, og du møder dem, hvor de er, herunder særligt at have respekt og forståelse for diversiteten.

Det er ønskeligt at du har kendskab til brugen af Office-pakken, DeMars (SAP) og KESDH, samt at du har kørekort til kategori B. Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer må du påregne kursus- og uddannelsesvirksomhed.

Det er en fordel, hvis du er bosiddende på Fyn og har kendskab til Hjemmeværnet, lokale forhold og geografi.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause.
Du vil få fast tjenestested i Odense V.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af administrationssektionen, Ulla Schmalfeldt, på mail: HDFYN-S18-01@mil.dk eller på telefon 7213 2711.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er søndag, den 1. oktober 2023 og vi forventer at holde samtaler i uge 43. Stillingen er til ansættelse pr. 1. januar 2024.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Odense, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

01.10.2023

Indrykningsdato

15.09.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent