Lager- og logistikoperatør til Forsyningscenter Fredericia.
Så er dette job måske noget for dig.
Vi har fokus på betjening og støtte af materialer til hele koncernen og vægter i det fremadrettede arbejde at sikre og optimere forretningsgangene på tværs af hele forsyningskæden.
Forsyningsafdelingen varetager den direkte genforsyning af Forsvarets operative enheder og myndigheder – indsat til løsning af opgaver enten nationalt eller internationalt. Afdelingen modtager, behandler og ekspederer alle bestillinger på varer og tjenesteydelser - herunder også reservedele.
Vi er en del af Forsyningsafdelingen som varetager genforsyningen af koncernens kunder og brugere i lokalområderne omkring Fredericia og Odense. Vi er både civile og militære medarbejdere og holder en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.
Vi har meget kundekontakt - både i forhold til skrankebetjening i åbningstiden og med planlagte aftaler.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i udførelsen af opgaverne, og vi er gode til at hjælpe hinanden. Derudover har vi et rigtigt godt arbejdsmiljø, med plads til forskelligheder.
Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret, og vi ser gerne, at du er klar til at tage ansvar og være med til, at præge de opgaver du bliver stillet overfor.
Vi forventer, at du lægger energi i dit arbejde og er du engageret og initiativrig, samt besidder evnen til at arbejde selvstændigt.
Det er en fordel, at du har kørekort kategori B og C samt gaffeltruckcertifikat
Basislønnen udgør pr. måned kr. 25.994,74 med svendebrev. Er du ufaglært, vil en ansættelse ske som specialarbejder, her udgør basislønnen pr. måned kr. 23.559,29.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Fredericia, chefsergent Bo Bengtsson på telefon 2361 1852.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.
Ansøgningsfristen er den 29. marts 2023. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelsesdato 1. maj 2023 eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE (FMI). FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI