Forretningskonsulent til Økonomistyring
Du bliver en del af vores team, som består af 6 personer. Vi arbejder alle i spændingsfeltet mellem forretningen og IT, og i denne stilling med primær fokus på økonomi, for at sikre en effektiv understøttelse af forsvarets styringsbehov. Vi har mange spændende tværgående udfordringer, som vi løser i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer i et åbent miljø, hvor vi gør meget for at styrke vores sammenhold.
• sikre effektiv understøttelse af budgetprocessen.
• skabe et netværk som udvikler koncernens forståelse for økonomidata.
• deltage i udviklingen af analyser.
• sikre en korrekt anvendelse af ministerområdets SAP-løsning (vejledninger/uddannelse) på økonomiområdet.
• etablere og drive governance omkring vedligehold af registreringsrammen.
• indgå i arbejdet med at danne grundlaget for Data Management funktionen.
Formålet er at sikre en effektiv understøttelse af forsvaret, ved at udnytte de teknologiske muligheder og samtidig øge medarbejdernes økonomiske kompetencer og forståelse for anvendelsen heraf.
Vi forestiller os derudover, at du:
• har dyb økonomisk indsigt
• forstår at arbejde med økonomiske dimensioner
• forstår vigtigheden af høj datakvalitet og data sammenhæng
• har en relevant videregående uddannelse
• har arbejdet med at formidle information til ledelse
• er forretningsorienteret
• har erfaring med at drive og skabe fremdrift i egen opgaveportefølje
• har opnået gode resultater, der har skabt værdi for din organisation
• ønsker at blive udfordret og udviklet gennem arbejdsopgaver
Vi tilbyder, at du bliver en del af et spændende team, hvor vi sammen vil gøre en forskel og skabe værdi for den organisation, vi er en del af. Samtidigt har vi fokus på hele tiden at udvikle vores personlige og faglige kompetencer i fælleskab.
Du vil desuden få muligheden for at udfordre dig selv med mange forskellige type af opgaver og problemstillinger i en spændende organisation med muligheder ud over det sædvanlige.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriets Departement, Holmens Kanal 9, 1060 København K.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Torben V. Schütt på tlf. 4027 0904. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Julie Søgaard Grevsen på tlf. 3266 5670.
Ansøgningsfristen er den 5. februar 2023.
Samtaler forventes afholdt løbende.
Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.