Læge til Rekrutteringscenter Høvelte
Hvis du ønsker at læse mere om Forsvarets Dag og værnepligt kan du besøge hjemmesiden: www.værnepligt.dk.
Dine primære ansvarsområder ligger inden for sessionsbehandling af mulige kommende værnepligtige. Der er desuden administrativt arbejde som gennemgang af helbredsoplysninger og journaler, samt egentlige helbredsundersøgelser. Du indgår i et team med landets øvrige faste sessionslæger, hvor fokus er kvalitet, opfølgning og udvikling.
Din arbejdsdag er en stor del af tiden forudsigelig og opgaverne løses efter fastlagte retningslinjer.
Du er i stand til at møde de unge, hvor de er, og forstår at gennemføre undersøgelsen som en god oplevelse for alle parter. Du udviser høj grad af professionalisme i opgaveløsningen og i samarbejdet med dine kollegaer. Du skal have mod på at være en del af et mindre team og samtidig kunne indgå i den samlede lægegruppe til diverse møder og seminarer.
Vi arbejder med forskellige IT systemer, og vi forventer, at du er fortrolig med dette på et overordnet plan.
Du skal kunne trives fint med rutineopgaver og en forudsigelig arbejdsuge.
Basislønnen for en fuldtidsstilling udgør årligt 649.309,27 kr. Der er mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Der er til stillingen et arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag på 17,9 %.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringscenterleder Kenneth Straarup på telefon 7281 9311. Vi arrangerer også gerne en rundtur på centret så du kan se, hvad vi beskæftiger os med.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.
Ansøgningsfristen er 5. februar 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 6.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
For at komme i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal uploades som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.