Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Personlig assistent for divisionschef i Beredskabsstyrelsen


Personlig assistent for divisionschef i Beredskabsstyrelsen

Brænder du for at bidrage til at sikre et trygt Danmark? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med et selvstændigt og udfordrende job helt tæt på Beredskabsstyrelsens topledelse, hvor du kan udvikle dine kompetencer og samtidig er en del af et engageret team?

Så er du måske vores nye kollega i Ledelsessekretariatet og personlig assistent for chefen for Operationsdivisionen.
Om os
Beredskabsstyrelsen arbejder for, at sikre samfundets evne til at forebygge og modvirke kriser og katastrofer. Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi skal håndtere mere komplekse opgaver, og hvor vi sammen med både nationale og internationale partnere, bidrager til at sikre et trygt og robust Danmark.

I Ledelsessekretariatet udgør vi en vigtig stabsfunktion for direktionen i Beredskabsstyrelsen, og er ansvarlig for ledelses- og departementsbetjening. Herudover udarbejder vi lovforslag, koordinerer opgaver på tværs, betjener samarbejdsudvalgene og varetager en række opgaver af særlig strategisk betydning. Ydermere har vi en koordinerende rolle i forhold til den tværgående kontakt med de øvrige styrelser i koncernen.

Arbejdet i Ledelsessekretariatet er meget omskifteligt, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Det stiller både krav om fleksibilitet til den enkelte medarbejder og til kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, og der tages i den forbindelse hensyn til den enkelte medarbejder.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du kommer helt tæt på centrale processer, og du bliver en del af et hold, hvor alle har stærke faglige profiler og et fælles ønske om at præstere bedst muligt. Det er en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi har en god kemi og, at vi er drevet af en fælles ansvarsfølelse. Sammen skaber vi rammerne for direktionens daglige virke og medvirker til udvikling af Beredskabsstyrelsen.
Om stillingen
Som personlig assistent for chefen for Operationsdivisionen, kommer du til at arbejde tæt sammen med chefer og medarbejdere i divisionen. Du vil herudover skulle indgå som sagsbehandler i Ledelsessekretariatet og løse opgaver på tværs af hele Beredskabsstyrelsen og med kontaktflader til eksterne samarbejdsparter.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Opfølgning på divisionschefens iværksatte initiativer og understøttelse af den strategiske styring i samarbejde med chefer og medarbejdere i divisionen.
- Koordination af sager og sagsforelæggelser.
- Planlægning, tilrettelæggelse og opsamling på møder.
- Sparring og dialog med divisionschefen om divisionens sager.
- Kalenderstyring, koordination af besøg, rejser mv.

Øvrige arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine kompetencer og vil blandt andet kunne omfatte:
- Betjening af Forsvarsministeriets departement, f.eks. koordinering af udarbejdelse af svar på udvalgsspørgsmål fra Folketinget, mv.

- Varetagelse af opgaver i relation til Forsvarsministeriets øvrige styrelser, andre myndigheder samt de kommunale redningsberedskaber.
- Deltagelse i Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation.

Opgaverne stiller krav til både dine skriftlige formidlingsevner, din sans for detaljen, din forståelse for at arbejde med politiske og strategiske processer, samt dine evner til at opbygge relationer på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Hvis du ikke allerede besidder disse kompetencer er Ledelsessekretariatet en oplagt træningsbane, hvor du kan udvikle dem.
Om dig
Vi forestiller os, at du er officer i Forsvaret med grad af major/orlogskaptajn. Stillingen er ligeledes slået op på kaptajn/kaptajnløjtnant niveau, det konkrete stillingsindhold vil blive justeret afhængig af den valgte kandidat.

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført det førnævnte, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Tager ansvar, udviser engagement og energi i din tilgang til opgaveløsningen.
- Har stærke analytiske evner.
- Kan håndtere et højt arbejdstempo uden at miste ro og overblik.
- Er grundig og struktureret i din tilgang, uanset om opgaverne har rutinemæssig karakter og bidrager til den daglige drift, eller har høj aktualitet og politisk bevågenhed.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til den fælles opgaveløsning

Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring fra Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriets koncern, et departement eller et andet sted i centraladministrationen.

Det er centralt, at du kan udvise forståelse og interesse for at indgå i en delt funktion, hvor du både er personlig assistent for divisionschefen og samtidig er sagsbehandler i kontoret.

Du er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne men også Beredskabsstyrelsens vegne. Når det brænder på, har du et højt drive og en udpræget vilje til at levere. Du brænder for at udvikle Beredskabsstyrelsen og beredskabet i bred forstand.

Du er omhyggelig og har forståelse for vigtigheden af at have styr på detaljerne. Du besidder en god personlig fremtræden, kan lide at agere rollemodel og lægger vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Du trives med at arbejde med korte deadlines, og du kan agere bredt på tværs af styrelsen, ligesom du er klar til at tage ansvar – for stort som småt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefen for Ledelsessekretariatet, Jacob Deleuran på tlf. 3094 2246.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Mette Karoline Kunz, tlf. 4033 7880.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2022. Samtaler forventes afholdt snarest derefter.

Ansættelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis, samt andre relevante dokumenter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

OM BRS - Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Bered-skabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Birkerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

13.12.2022

Indrykningsdato

24.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent