Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Studentermedhjælper med flair for data og programmering søges til datawarehouse ved Beredskabsstyrelsen


Studentermedhjælper med flair for data og programmering søges til datawarehouse ved Beredskabsstyrelsen

Er du god til at programmere? Kan du danne bro mellem udviklere og brugere? Vil du være med til at gøre en forskel for redningsbereskabet i Danmark? Så kan det være du er vores kommende medarbejder til udvikling af ledelsesinformation i Beredskabsstyrelsen.
Om os
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har til opgave at understøtte og skabe et forbedret vidensgrundlag for den praktiske og strategiske udvikling af redningsberedskabet i de kommende år. Det gør vi bl.a. ved løbende at udvikle visninger af ledelsesinformation til relevante interessenter, således udviklingen af området kan ske på det bedst oplyste grundlag.

Centerets team for dataudvikling og dokumentation administrerer og udvikler den fælles database for redningsberedskabets kapacitet og indsatser (ODIN) med tilhørende uddatasystem/datawarehouse (IDUN). Desuden står teamet for den løbende forbedring af kvalitetssikringsprocesser og udvidelse af datagrundlaget gennem udvikling af IT-værktøjer. I Center for Viden og Analyse foregår udvikling oftest i R, mens vores datawarehouse-løsning er baseret på MS SQL og Power BI.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde med engagerede kollegaer i et miljø med fokus på metode- og vidensudvikling, hvor vi ser det som en styrke at have forskellige faglige profiler.

I stillingen vil du bland andet skulle:
• Udvikle programmer til kvalitetssikring af data.
• Bygge funktioner til indhentning og integration af data.
• Behandle store datasæt, lave tabeller og opstille tests i samarbejde med vores analyseteam.
• Lave kuber i form af BI-modeller.
• Stå for Extract-, Transform- og Loadprocessor.
• Automatisere databehandling.
• Dokumentere dit arbejde.

Som studentermedhjælper hos os, bliver du fagligt udfordret, får ansvar og bliver udviklet og støttet af din chef og kollegaer.

Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet i f.eks. eksamensperioder. Når vi har lært hinanden at kende og konkretiseret opgaverne vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra en del af ugen.
Om dig
Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig - du kan f.eks. være igang med en uddannelse som ingeniør, datalog, datamatiker eller autodidakt IT-specialist. Det vigtigste er, at du er god til at programmere og gerne vil udvikle din tekniske faglighed som del af et team.

Du er:
• Fleksibel
• Initiativrig
• Selvkørende og kunne arbejde loyalt inden for mål og rammer.

Ydermere er du er fokuseret og går ikke af vejen for en rask faglig diskussion om nye muligheder. Du er omhyggelig i din opgaveløsning, men formår samtidig at få afsluttet dine opgaver til tiden.

Kompetencer inden for et eller flere af nedenstående områder er en fordel, men ikke et krav:
• Scripting i R og/eller SQL.
• Systemer til udvikling af ledelsesinformation (fx Sharepoint, Power Bi og DAX).
• Dataintegration og ETL.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT. Aflønningen sker med en timeløn på mellem 130,19 – 136,57 kr./time. Det er muligt at få et kvalifikationstillæg på 3,25 kr./time afhængig af din studieanciennitet og eventuel tidligere relevant beskæftigelse.

Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Britt Løwe Nyborg på tlf. 7285 2272

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt, på tlf. 7281 9128.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og indskrivningsbevis, samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 11. december 2022. Samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2023 eller snarest muligt.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Birkerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U100 Studerende

Ansøgningsfrist

11.12.2022

Indrykningsdato

22.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent