Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Medarbejder til Flyvestation Skrydstrup Besøgscenter.


Medarbejder til Flyvestation Skrydstrup Besøgscenter

Medarbejdere til nyoprettet besøgscenter på Flyvestation Skrydstrup.
Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup søger to nye medarbejdere til at forestå udlevering og registrering af adgangskort til gæster og besøgende i nyoprettet besøgscenter.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Om stillingen
Som medarbejder i det nyoprettede besøgscenter vil du indgå i et tæt samarbejde med flyvestationens Bevogtningstjeneste og Militære Sikkerhedsafdeling. Du vil i besøgscentret modtage gæster og besøgende til flyvestationen og i den forbindelse forestå validering af deres besøgstilladelse, kontakt til besøgsmodtager samt udstedelse af midlertidige adgangskort. På sigt vil besøgscentret være omdrejningspunkt for al gæste- og besøgshåndtering herunder programmering af adgangskort/brikker samt modtagelse af post og pakker.

Besøgscentret vil være placeret uden for hegnet af flyvestationen, men i snæver tilknytning til den lokale vagtcentral, hvor du også vil have et samarbejde med vagtholdsledere og bevogtningsassistenter.

Besøgscentret vil være åben for betjening af besøgende i tidsrummet mandag til torsdag 0700-1500 og fredag 0700-1200 (37 timers arbejdsuge).
Om dig
Du vil have en stor kontaktflade med besøgende til Flyvestationen herunder håndværkere, rengøringspersonale, post, fragtleverandører osv.

Du vil være den første person, som besøgende møder, hvorfor du skal være serviceminded og optræde smilende og imødekommende. Samtidigt skal du kunne optræde bestemt, idet du har ansvaret for at rette personer får lov til at passere vagten, og derfor også være klar til at afvise personer, som ikke har et lovligt ærinde på Flyvestationen.

Du skal være pligtopfyldende og ansvarsbevidst med ordenssans samt kunne overholde aftaler og tider for fremmøde.

Du skal have flair for IT på brugerniveau, da arbejdet indebærer anvendelse af computersystemer og printere i forbindelse med udfærdigelse af adgangskort, fremsøgning af data m.v.

I forbindelse med din ansøgning vil vi tage stilling til, om du skal indkaldes til samtale.

Du vil modtage besked snarest vi modtager din ansøgning, idet vi gennemfører samtaler løbende.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker at vide mere omkring stillingen og dens indhold, er du velkommen til at kontakte Chefen for Operationsstøttesektionen Kaptajn René Hinrich, FW-S-GME01@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Lars Holte Sandgaard, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på 7281 9158.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Udfyldes af FPS

Ansøgningsfristen er 9. december 2022.

Bemærk, at ansøgninger og ansættelser vil ske løbende, hvorfor du ikke skal holde dig tilbage for at sende din ansøgning allerede i dag.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

09.12.2022

Indrykningsdato

22.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent