Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Messegaster til Fregatten NIELS JUEL


Messegaster til Fregatten NIELS JUEL

Er du servicemindet; Er du klar til en hverdag med spændende og varierende opgaver, og et unikt sammenhold, så er du den messegast, vi søger
Om os
NIELS JUEL er den nyeste af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som er Søværnets nyeste, sejlende kampenheder. Fregatterne er indrettet som luftforsvarsfregatter, som kan løse både nationale og internationale opgaver. Vi har et varieret sejladsmønster med fokus på træning til indsættelse i internationale missioner.

Vi kan tilbyde et praktisk alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et forløb med kurser og efteruddannelse. Ombord har vi en stærk kultur ombord, som har rod i Søværnets traditioner.

NIELS JUEL har basehavn i Korsør
Om stillingen
Som messegast, ombord NIELS JUEL vil du blive en del af forplejningssektionen under logistikdivisionen. Sektionen består af en divisionsofficer, en proviantbefalingsmand og 14 konstabler.

Dit primære arbejdsområde er i messe- og buffetområdet, hvor du i samarbejde med de øvrige messegaster, skal sørge for at servicen og buffetområdet er rent og hygiejnisk forsvarligt samt at yde en god service for resten af besætningen.

Desuden vil du i basehavn samt under sejlads indgå i et godt samarbejde med dækssektionen med daglige vedligeholdelsesopgaver samt operationer, der bl.a. omfatter arbejde med helikopter og gummibåd.
Det er derfor en dynamisk stilling, hvor der stilles krav til brede kompetenceområder, herunder på et fysisk niveau.

Under ophold i basehavn skal du indgå i vagttørnen og derfor være uddannet røgdykker.

Vi kan tilbyde dig et alsidigt job med kursusvirksomhed afhængigt af dit uddannelsesniveau. Vi tager altid udgangs punkt i den enkelte medarbejder og sammensætter et forløb, der tilgodeser kompetenceudvikling for dig og skibets operative behov. Der skal derfor påregnes ekstra rejsedage ifm. uddannelse, ud over skibets planlagte sejlads. NIELS JUEL har omkring 140 sejldage i 2023
Om dig
Du har gåpåmod, og går op i renlighed, samt du har en god portion godt humør og befinder dig bedst med at arbejde sammen med andre. Du er selvkørende og kan tage ansvar for opgaverne. Da opgaverne favner bredt, er det vigtigt, at du er omstillingsparat og klar til at give en hånd med på andre områder end dit primære. Ligeledes sætter du pris på kammeratskab og vægter det ombordværende sociale liv højt, hvilket er nødvendigt på et skib, hvor man ofte er hjemmefra i længere perioder.

Kvalifikationer

Krav:
Du skal have gennemført Søværnets Basisuddannelse.


Helbredskrav:
Du skal kunne opnå godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Du skal kunne bestå forsvarets basiskrav.
Hvis du ikke allerede er ansat i Forsvaret, skal du forberede dig på at aflægge Forsvarets basiskrav test i forbindelse med en eventuel jobsamtale.

Ønskelige:
• Kran D
• Enhedsuddannelse monorailkran
• Hygiejnebevis

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Proviantbefalingsmand Peter W. Ulstrup på 2E-NIJU-PRB@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail fps-bdy@mil.dk

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. december 2022 og samtaler forventes afholdt uge 1. Stillingen er til besættelse 1. februar 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

14.12.2022

Indrykningsdato

21.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent