Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Teknisk Designer til Kapacitetscenter Frederikshavn


Teknisk Designer til Kapacitetscenter Frederikshavn

Har du lyst til at arbejde for en af landets største ejendomsbesiddere med mere end 6500 bygninger? Vil du være med til at sikre, at vi får retvisende og opdateret dokumentation for vores bygninger? Er du frisk på en hverdag med meget forskelligartede opgaver? Så er jobbet i Vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse måske noget for dig.
Om os
Vedligeholdelsesafdelingen håndterer vedligeholdelse af Forsvarets bygninger i hele Danmark og afdelingens medarbejdere er primært placeret decentralt. Vi består på nuværende tidspunkt af ca. 95 medarbejdere og vi har lige gennemført en større organisationsændring, hvor ledelsen decentraliseres. Dette medfører, at der er oprettet 11 nye kapacitets centre med decentral ledelse fordelt i hele Danmark, der understøttes af en stabsfunktion placeret centralt i Hjørring.
Om stillingen
Som teknisk designer hos os vil du blive en del af et mindre team bestående af fem medarbejdere, som består af dig, tre byggeledere og din nærmeste chef. Din primære opgave er at forestå ajourføring af tegningsmateriale og teknisk dokumentation i relation til bygningsændringer, samt supportere bygge- og projektledere i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale. Der vil derudover forekomme administrative opgaver af varierende karakter.
Dine primær arbejdsopgaver opfatter:

- Varetage udarbejdelse, registrering, vedligeholdelse og arkivering af teknisk dokumentation
- Udføre, vedligeholde og arkivere elektroniske tegninger i AutoCAD og Revit
- Varetage opmålinger i forbindelse med bygningsændringer og tilpasninger
- Fremsøgning af tegninger og dokumentation i egne databaser efter behov
- Bistå ved udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor der er behov for at udarbejde tegningsmateriale i mindre omfang
- Bistå ved udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor der skal stilles krav til eksterne leverandøres tegninger og dokumentation
- Kontakt til eksterne leverandører ved behov for support og/eller fejlretning af leveret materiale
- Kvalitetssikring af tegninger og dokumentation som udarbejdes af eksterne leverandører
- Varetage øvrige opgaver inden for afdelingens område samt øvrige tildelte opgaver efter anvisning fra nærmeste chef

Hos os kan vi tilbyde dig et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Om dig
Vi ser gerne at du har en relevant uddannelse som Teknisk Designer eller Byggetekniker og gerne med erfaring i nogle af ovenstående opgaver. Du kan gennem eksempler dokumentere, at du har den nødvendige tekniske og administrative forståelse og erfaring til at udfylde stillingen. Derudover har du erfaring med AutoCAD og Revit, foruden en god forståelse af engelsksproget teknisk dokumentation.
Som person har du gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere. Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af dine opgaver. Derudover forventer vi, at du bidrager til det gode samarbejde og kender til vigtigheden af at løfte i flok. Du er positivt indstillet og har et godt humør hvilket er en af grundpillerne i afdelingen.
Du har kørekort til personbil (B).
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant gældende overenskomst

Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg.

Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Kapacitetscenter Frederikshavn, René P. Nielsen på tlf. 41 71 04 57 eller på e-mail: fes-chkcfrh@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36 eller på e-mail: fps-smk@mil.dk

Ansøgningsfrist er den 7. december 2022. vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til ansættelse 1. februar 2023 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

07.12.2022

Indrykningsdato

18.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent