Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

IT-supporter til Arktisk Kommando i Nuuk


IT-supporter til Arktisk Kommando i Nuuk

Synes du, det er spændende at levere IT-support? Finder du det samtidig interessant at arbejde i en dynamisk og omskiftelig verden? Så er stillingen som IT-supporter ved Arktisk Kommando den helt rette for dig.
Om os
Lokal-IT Støtte ved Arktisk Kommando er en del af Program IT-konsolidering og Transformation, som er organisatorisk placeret under Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, der har hovedsæde i Ballerup.

Vi yder støtte og support inden for Tele/IT området til alle brugere ved Kommandoen, samt underlagte enheder.

Vores team består af 3 medarbejdere; en leder, en Tele/IT tekniker samt en IT-supporter.
Vi har alle flere års erfaring inden for Tele/IT og deler sammen ønsket om, at yde den bedst mulige support på kortest tid.

Vi vægter tillid, ærlighed og masser af humor i dagligdagen som nogle af vores vigtige hjørnesten i arbejdet med at betjene personale og underlagte enheder ved Arktisk Kommando.
Om stillingen
Som medarbejder ved Lokal-IT Støtte elementet kommer du til, at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for drift, service og support. I jobbet indgår du i vores serviceteam, hvor du giver vores kunder support på mange niveauer. Dine arbejdsopgaver vil variere fra telefonsupport, personlig kontakt til brugere ved Arktisk Kommando.
Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:
• Klargøring, opsætning og installering af FIIN arbejdspladser
• Fejlfinding på hardware og netværk samt AV udstyrs løsninger
• Undervisning af brugere til nye systemer
• Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
• Installation og flytning af servere
• Klargøring og support til mobiltelefoniløsninger

Du indgår i teamet på lige vilkår med dine kollegaer. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og du vil løbende få faglige udfordringer.

Lokal-IT Støtte ved Arktisk Kommando og administrationsstøtte sektionen, har et tæt samarbejde og derfor vil der også kunne forekomme arbejdsopgaver der ligger uden for ens fagområde, og uden for normal arbejdstid.
Om dig
Du har en erhvervsfaglig uddannelse som IT-supporter, eller har en anden relevant IT uddannelse, eller minimum to års erfaring med IT arbejde. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med trådløst og kablet netværk, konfiguration af PC hardware, Microsoft server 2012 og nyere samt Active Directory.

Kendskab til Cisco ASA, Firepower og ISE, Remedy ITSM-værktøj og sharepoint vil være en fordel.

Som person er du stabil, struktureret og selvkørende, og du er i stand til at planlægge din egen arbejdsdag med opfølgning og afrapportering. Du trives med opgaver, som er forskellige, og du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden.

Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre. Vidensdeling er en selvfølge, og du er fleksibel og omstillingsparat samt har en høj stresstærskel, og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer. Du trives med både rutineopgaver samt pludseligt opståede opgaver.

Du skal kunne tale og skrive dansk og engelsk på et højt niveau.

Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Du bedes i din ansøgning skrive om du søger stillingen civilt eller militært.

Civile ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende relevant overenskomst på Grønland.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Der anvises ikke bolig.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Seniorsergent Jens Bertelsen Jørgensen, FKO-A-J102@mil.dk, tlf. +299 364081 eller +299 582619.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 9. december 2022. Samtaler forventes afholdt i forlængelse af ansøgningsfristen.
Stillingen er til besættelse pr. den 15. januar 2023, eller efter aftale.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Nuuk, Grønland

Geografi

Grønland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

09.12.2022

Indrykningsdato

16.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent