Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Dæksgast til Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN


Dæksgast til Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN

Er du vores nye kollega i en velfungerende besætning i inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN, så tøv ikke med at sende DIN ansøgning.
Om os
Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN indgår i 1. Eskadre, Division 19, og hejste kommando første gang 2008. I/F primære operationsområde er i Nordatlanten omkring Grønland og sekundært i regi af nationale og internationale opgaver.

I/F KNUD RASMUSSEN opererer langs Grønlands kyst, primært vestkysten, og forskydes til tider til østkysten for eksempelvis at yde støtte til forskning eller slædepatruljen Sirius. Opgaverne er varierede og omfat ter bl.a. suverænitetshævdelse, farvandsovervågning, og støtte til det grønlandske samfund herunder fiskeriinspektion, isbrydningsassistance, SAR (search and rescue) samt støtte til diverse forskningsprojekter.

Besætningen udgøres af 19 personer, hvilket betyder et tæt samarbejde mellem befalingsmandsgruppen og den menige del af besætningen. Dette giver et godt og behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone. Skibet har reelt to besætninger (38 M/K i alt), som dråbevis gennemfører udskiftning med fly på månedlig basis. Udgangspunktet for tjenesten ombord er ca. 2 måneders sejlads efterfulgt af ca. 2 måneder hjemme. Planlægningen fastlægges for et år af gangen, hvilket giver hvert enkelt besætningsmedlem stor indflydelse på egne sejladsperioder og eventuel uddannelse i samarbejde med sin respektive modpart.
Om stillingen
Din primære opgave bliver i samarbejde med de 5 øvrige ombordværende dæksgaster, at løse opgaver inden for dæksområdet, herunder fartøjstjeneste i vores tre mindre fartøjer (2 gummibåde og SAR fartøjet). Opgaven som rorgænger/udkig vil også være en del af din hverdag ombord, samt vedligeholdelse og rengøring.
Af øvrige opgaver i forhold til I/F operative virke kan nævnes:
- Røgdykker
- Surringsgast til helikopter
- Adgangskontrol og brandvagt
- Pjecegast på tungt maskingevær 12,7 mm.

”Vi tilbyder”
En rigtig god og professionel besætning med et familiært sammenhold på tværs af tjenestegrene og rang.
Derudover er der naturligvis mulighed for kurser og efteruddannelse med udgangspunkt i din baggrund og potentielle ønsker.
Om dig
Du har gennemført søværnets basisuddannelse eller tilsvarende militær basisuddannelse. Har du ikke gennemført en militær basisuddannelse, skal dette ikke afholde dig fra at søge stillingen da du efterfølgende kan gennemføre Søværnets basisuddannelse.
Du har, eller kan opnå blåt bevis og er egnet til sejlads mht. helbred, tandstatus og forsvarets fysiske basiskrav.
Har du allerede militære eller civile kvalifikationer inden for dæksgast funktionen er det kun en fordel.
Du har en sund form for humor og er socialt anlagt. Du kan aktivere dig selv - dels mht. arbejdsopgaver, men også ift. fritidsinteresser, da samtlige timer ombord heldigvis ikke er spækket med aktion prægede arbejdsopgaver.

Du er ikke typen, der bare går forbi og tænker: ”nogen burde gøre noget ved det” – DU ER NOGEN.
I en given tilspidset situation sætter du handling før holdning, og tøver ikke med at reagere på en lovligt given ordre.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til KNUD Banjermester SSG Finn Zimmer via mail: 1EKNUD-BMA@mil.dk, eller på telefon: (mobil) 4130 9827 og Banjermester SSG Bjarne Christensen mobil 41309828 eller via mail 1EKNUD-BMB@mil.dk (skibskontor) 7285 3528

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 10. december 2022. Stillingen er til besættelse 1. februar 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

10.12.2022

Indrykningsdato

08.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent