Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Rådighedsstilling - Air Liaison Officer – Reserve ved Air Control Wing på Flyvestation Karup


Rådighedsstilling - Air Liaison Officer ved Air Control Wing på Flyvestation Karup

Har du mod på et job med store operative udfordringer og højt niveau af selvstændighed. Et job hvor du kommer til at arbejde som operativ officer i et værnsfælles miljø. Så tilbyder Air Control Wing nu et spændende, alsidigt og udfordrende job i stilling som Air Liaison Officer (ALO).
Om os
Air Land and Sea Integration element (ALSI) ligger i rammen af ACW og står for uddannelse og indsættelse af Air Liaison Officer – Land, Air Liaison Officer – Maritime, de ledende og specialiserede elementer af Tactical Air Control Parties (TACP) i Danmark til støtte for Hæren og Air Control Element – Maritime til støtte for Søværnet.

ALSI er et dynamisk element med stor fleksibilitet i både hverdagen og under indsættelse.
Elementets personel arbejder indenfor deres speciale med en høj grad af selvstændighed og har efter grundlæggende uddannelse meget frihed til egenhændigt at udvikle deres operative evner.
Om stillingen
Som reserveofficer i reserven bliver du indkommanderet til tjeneste i forbindelse med den uddannelse og træning, der er forbundet til din designeringsfunktion. Designeringsfunktionen er den funktion (stilling), som du forventeligt skal varetage i tilfælde af krise eller krig.

Som Air Liaison Officer-Land (ALO-L) er du Flyvevåbnets forbindelsesofficer til Hæren. Du er den taktiske rådgiver omkring anvendelsen af de luftmilitære midler til støtte for landoperationer.

Din opgave er at planlægge hvorledes de luftmilitære midler bedst indsættes og anvendes i den taktiske eller operative ramme hvori du er indsat som støtte. Du kan indsættes i rammen af enten en brigade eller en division.

Som ALO-L er det vigtigt at kunne begå sig i flere forskellige operative sammenhænge. Derfor skal du ikke blot være ekspert i egen doktrin, men også have gode kundskaber i hærens doktriner. Funktionen ALO-L drejer sig oftest om indsættelse af luftstøtte i en operativ/taktisk ramme, men det er nødvendigt at du er motiveret for at forholde dig til, og følge op på, opgaver som ligger helt eller delvist uden for din normale opgavesfære.

Du skal regne med en del rejseaktivitet som ALO, da mange af aktiviteterne foregår ved Hærens enheder. Dette være sig i både ind- og udland og du skal forvente i omegnen af 2-4 øvelsesaktiviteter, af 1-2 ugers varighed om året.

For at opnå status som ALO vil du skulle gennemgå et uddannelsesprogram. Programmet vil være baseret på din operative baggrund og omhandler grundlæggende hærforståelse, Joint Fires og viden omkring luftoperationer i rammen af Joint Force Air Component. Uddannelsen vil være en blanding af undervisning og praktik samt løbende sparring med erfarne ALO’er.
Om dig
Du er kaptajn eller erfaren premierløjtnant, som er egnet til næste funktionsniveau.
Det er ønskeligt at du har baggrund som Kontrol- og Varslings officer, gerne med erfaring som Air Battle Manager, eller du har baggrund som Joint Terminal Attack Controller. Alternativt har du operativ baggrund i Flyvevåbnet og har bred erfaring med luftoperationer.

Du er nysgerrig, har operativt analytisk anlæg og er interesseret i at lære andre værn at kende. Du skal være villig til at arbejde i et dynamisk miljø hvor løsningen sjældent kan findes i en checkliste, men derimod kommer af dine egne analyser.

Du vil løbende blive udfordret på din viden omkring doktrin og taktik, og det forventes at du selv kan tage initiativ til at udarbejde løsningsforslag på taktiske udfordringer i rammen af den stab fra Hæren du støtter.

Du vil være Flyvevåbnets ambassadør i den enhed du støtter og det er vigtigt at du er opsøgende, positiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaven. Vi forventer en høj grad af ansvarsfølelse og stærke evner i forhold til samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingerne er niveau fastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte kaptajn Kasper Aagaard på mail: ACW-OCA-001 eller på telefon 30 55 45 32.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke på mail: FPS-JBJ@mil.dk

Ansøgningsfristen er d. 1. november 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen ønskes besat d. 1. december 2022

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Air Control Wing (ACW) er en af Flyvevåbnets operative enheder i Danmark. Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. ACW deltager også i internationale missioner. Air Control Wing lever op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
I Air Control Wing fokuserer vi på at skabe resultater gennem høj faglighed, godt arbejdsmiljø og udvikling – medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.

ACW er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med mange typer medarbejdere.

Air Control Wing er geografisk spredt med hovedsæde i Karup og med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

01.11.2022

Indrykningsdato

23.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent