Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Sygeplejerske til Forsvarets Sanitetskommando på Flyvestation Karup


Sygeplejerske til Forsvarets Sanitetskommando på Flyvestation Karup

Ønsker du en attraktiv sygeplejerskestilling med mange forskellige opgaver på et infirmeri og er du klar til at deltage i Forsvarets missioner?

Motiveres du af, at være blæksprutte og skabe brugbare løsninger og opnå resultater gennem samarbejde? Så er muligheden her for en nyoprettet stilling som sygeplejerske ved Infirmeri Midtjylland på Flyvestation Karup.

Et infirmeri er at sammenligne med en lægehus med tandklinik.
Om os
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

På Infirmeri Midtjylland er vi 14 kollegaer i et tværfagligt team, som dækker en læge- og tandlægekonsultation for Forsvarets fastansatte og værnepligtige.

Som et infirmeri i Forsvaret er vi en del af Forsvarets Sanitetskommando, og vi har derfor også et tæt samarbejde med de 4 andre infirmerier i Forsvaret.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at hjælpe med at koordinere helbredsundersøgelser, vaccinationer og konsultationer i samarbejde med infirmeriets øvrige personale.

Du indgår i et tværfagligt team med 14 kollegaer. Vi har en fri og uformel tone med respekt og tolerance for hinanden, ligesom vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og at løfte i flok på tværs af faggrupper. Vi er resultatorienterede og sætter en stor ære i at løse vores kerneopgaver, som er helbredsundersøgelser af fast personel, flyve- og dykkermedicinske undersøgelser, diverse attester, vaccinationer og konsultationer for værnepligtige og akutte skader/sygdom. mm.

Du deltager i sygeplejen ved infirmeriet, og udfører blandt andet parakliniske undersøgelser, foretager vaccinationer og udfører behandlinger efter lægernes ordination.

Afhængig af din baggrund kan du blive tilbudt efter- og videreuddannelse, som kan understøtte dine kliniske kompetencer og teoretiske viden. Det kan både være civile- og militære kurser og uddannelser.

Forsvarets læge- og tandlægeklinikker har elektroniske booking- og journalsystemer.

Dit daglige tjenestested er ved infirmeriet på Flyvestation Karup. Infirmeriet dækker også decentralt arbejde på Holstebro Kaserne og Skive Kaserne.

Om dig
Du har autorisation som sygeplejerske og relevant hospitalserfaring. Det er en fordel, hvis du har relevant efteruddannelse fra tidligere beskæftigelse f.eks. konsultations- og/eller behandlersygeplejerske. Du har derudover kørekort til bil.

Du er ansvarsbevist, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Desuden er du fleksibel, pragmatisk og har gode samarbejdsevner, som kommer til udtryk i dine kommunikative evner både internt og med vores eksterne samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og staten. Aflønningen sker på NYLØN med en basisløn på 27.579,09 kr. om måneden. Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18% af den pensionsgivende løn.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du skal være indstillet på, at du indgår i Forsvarets samlede opgaveløsning, hvilket også medfører, at du ved behov kan udsendes i missioner af 2-3 måneders varighed.

I forbindelse med ansættelsen skal du være forberedt på at gennemføre en 5 ugers basisuddannelse for sundhedsfagligt personale. Basisuddannelsen foregår på vores Uddannelsescenter i Aabyhøj ved Aarhus.

Kontakt for yderligere information:
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Anni C. Skou på telefon 7281 8112.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er søndag den 9. oktober 2022 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 41.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest og helbredsvurdering, som foregår ved Forsvarets Rekruttering.

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2022, eller snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

09.10.2022

Indrykningsdato

21.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent