Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Speditør (im- og eksport klarer) til Forsvarets Supply Chain Division i Skrydstrup


Speditør (im- og eksport klarer) til Forsvarets Supply Chain Division i Skrydstrup.

Er du kvalitetsbevidst i din opgaveløsning, og har du interesse for ”ruter og rater” samt motiveres af at have kontrollen af disse? Kan du ligeledes lide at arbejde med udfærdigelse af told- og transportdokumenter i forbindelse med fortoldning ved import og udførelsesangivelser ved eksport?

Så er det netop dig, vi har brug for til Speditionskontoret i Skrydstrup!
Om os
Supply Chain Divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepotet er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer.

Som vores nye speditør får du en stilling i en moderne virksomhed, hvor vi tilgodeser den enkeltes potentiale. Vi er en spændende og velfungerende arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Danmarks engagement i internationale operationer gør, at vi har en travl hverdag, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, der er præget af en fri og uformel omgangstone.

Om stillingen
Vi søger en klarer, og din primære arbejdsopgave er:
• Fortoldninger af varer og udførsler, herunder vedligeholdelse af oplysninger i forskelige registre (MAPAD, udfyldelse af data i Transport Planner og SKAT’s MIO register)

Derudover kommer du til at arbejde med:
• Behandling af told- og transportdokumenter i forbindelse med import og eksport
• Udfærdigelse af forsendelsesdokumentation med bl.a. farlige godsforsendelser inden for IATA/IMDG/ADR
• Booking af indenrigstransporter og daglig kommunikation med samarbejdspartnere
• Udførelse af transport, shipping- og speditørfunktioner i forbindelse med forsendelse udført af ind- og udenlandske transportfirmaer
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet speditør, have indgående kendskab til speditionsområdet og være bekendt med udarbejdelse af fortoldninger.

Du har teknisk flair, og det vil være en fordel, hvis du er erfaren bruger af MS Officepakken, SAP/R3 og øvrige speditionsrelaterede programmer som nævnt ovenfor. Derudover ser vi gerne, at du besidder gode sprogkundskaber i både engelsk samt tysk.

Som person er du en vellidt samarbejdspartner, der tænker helhedsorienteret. Det er vigtigt, at du er handlekraftig og formår at omsætte dine handlinger til resultater. Da vi til tider kan have travlt, er det ligeledes essentielt for stillingen, at du kan bevare overblikket i pressede situationer.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Dertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Speditionssektionen, Dalida Zukic på telefon 2555 2390.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen samt løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Mette Karoline Kunz på telefon 4033 7880.

Lyder denne stilling som noget for dig?
Så send os din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis. Du søger stillingen via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er onsdag den 5. oktober 2022.
Tiltrædelse 01. november 2022 eller snarest derefter.


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

05.10.2022

Indrykningsdato

20.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent