Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Servisecenter medarbejder til vores helt unikke arbejdsplads i Nordjylland


Servisecenter medarbejder til vores helt unikke arbejdsplads i Nordjylland

Vi leder efter flere nye kollegaer, der kan smile igennem telefonen, og leverer service i verdensklasse. Vil du være med til at levere professionel og engageret kundeservice i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Servicecenter? Har du det rigtige mindset, hvor kunderne er de vigtigste og du altid vil gøre noget ekstra for at levere en fantastisk kundeservice? Så er det nu - du skal sende os nogle ord om dig selv.
Om os
Lige nu mangler vi flere medarbejdere til vores Servicecenter i Hjørring, som kan være med til at servicerer Forsvarsministeriets koncern med flere end 20.000 medarbejdere, som er fordelt i hele Danmark.

Vi er ”single point of contact” for booking af faciliteter, forplejning samt administration herefter. Vi behandler eller videreformidler henvendelser fra koncernen og vores hovedopgave er at levere den bedste service for at støtte vores kunder. Det skal være nemt at være kunde.

Vi er opdelt i 5 teams:

- Booking, hvor alle Forsvarets faciliteter udlejes. Det er både hotelindkvartering, mødelokaler og undervisningsfaciliteter samt skydebaner og øvelsesterræner. Vi booker enkelte mødelokaler, men koordinerer også store militære øvelser og eksterne arrangementer på Forsvarets faciliteter. Al forplejning fra Forsvarets kantiner bestilles ligeledes igennem Booking.

- Facility mangement, hvor vi støtter de lokale etablissementer på alle Forsvarets lokaliteter med fx. vedligeholdelse af udendørsarealer, skydebaner og øvelsesterræner, viceværtsopgaver, rengøring og bygnings- og teknisk vedligeholdelse.

- Administration, hvor anvendelse af Forsvarets faciliteter afregnes både internt og eksternt. Hertil er budgetansvaret placeret med opfølgning på alle Ejendomsstyrelsens faste driftsudgifter til el, vand, varme og ejendomsskat.

- Boligkontoret; forvaltning og administration af Forsvarets tjeneste- og lejeboliger i Nyboder samt Forsvarets øvrige lejeboliger i Danmark.

- Omstillingen; her servicerer vi alle Forsvarets enheder og hjælper brugeren videre til rette vedkommende. Dertil håndteres opkald til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvaret fra borgere, virksomheder eller andre offentlige styrelser.

- Rekvirent/afregning; Oprettelse af indkøbsrekvisitioner til hele området Kantine/rengøring. Derudover al afregning på samme område. Her er opgaven præget af rutineopgaver hvor du hverdag kan se hvor meget du når.
Om stillingen
Vi ønsker at servicerer vores brugere på den bedste måde. Vi tilbyder en stilling, hvor din primære opgave, er at være i dialog og opbygge gode relationer til brugere, men også til leverandører og samarbejdspartnere for at løse vores opgave.
Servicecenteret har åbent 365 dage om året. Uden for Servicecenteret åbningstid skiftes vores medarbejdere til at håndtere de akutte henvendelser i forbindelse med vores vagtordning. Vagten starter når Servicecenteret lukker og frem til kl. 24.00. Vagten er en rådighedsvagt, som kan håndteres i eget hjem, og du kan forvente en vagt hver 6. uge.

Vi tilbyder:
- En super spændende opgaveportefølje.
- Et rigtig godt arbejdsmiljø, med en fri tone og med stort fokus på trivsel og arbejdsglæde.
- Et selvstændigt job, hvor vi støtter din udvikling; både på det faglige og personlige niveau.
- En arbejdsuge på 37 timer inkl. betalt frokostpause.
- Flextid, hvor du selv kan være med til at bestemme din arbejdstid inden for Servicecenterets rammer.
Om dig
Service er en del af dig og du vil/kan nå i mål på en hurtig og effektiv måde, da vi har mange kundehenvendelser. Du er udadvendt og har en positiv tilgang til at tale i telefon med mange mennesker i løbet af dagen og du motiveres heraf.

Du har en administrativ baggrund og/eller erfaring som administrativ inden for servicefaget, butiksbranchen eller fra et callcenter.

Du har følgende kompetencer, kvalifikationer og menneskelige egenskaber:
- Smil i stemmen, som kan høres igennem telefonen, og har et stort servicegen både over for brugerne, men også dine kolleger.
- God til at formulerer dig på skift og i tale, og gode IT kompetencer; Office pakken.
- Du kan både arbejde selvstændigt, men også i teams. Vidensdeling på tværs er vigtigt for os.
- God til at strukturere og prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
- Du er god til at skabe dig et netværk og gode relationer.
- Du undres og tør stille spørgsmål til vores processer med det formål at skabe forbedringer

Vi sætter ”barren højt” - fordi vi vil være verdens bedste arbejdsplads, og søger derfor verdens bedste kollega.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basisløn efter uddannelsesniveau. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Allan Bandholm Thomsen på 2557 8720.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lars Holte Sandgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på 7281 9158.

Sådan søger du stillingen:
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter, du som minimum skal uploade, er din motiverede ansøgning og dit CV samt eventuelt anden relevant dokumentation. Skriv gerne i hvilke teams du ser dig selv passe bedst ind i.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2022.
Vi afholder samtaler, og ansætter løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hjørring, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

03.10.2022

Indrykningsdato

19.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent