Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Teamleder med flyteknisk baggrund til Fighter Wing Skrydstrup - genopslag


Teamleder med flyteknisk baggrund til Fighter Wing Skrydstrup - genopslag

Er du en stærk mellemleder med gode samarbejdsevner, og vil du være blandt de første til at arbejde på Danmarks nye kampfly?

Så skal du være med på vores hold af flymekanikere ved Fighter Wing.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly F-16 er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementering af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte indenfor moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring i F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen; også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

I AMS er vi 320 kollegaer fordelt i tre områder; et hvor den daglige flyvning foregår fra, et hvor afvisningsberedskabet flyver fra og ét med eftersynsdokke, motorværksteder og specialværksteder.
De tre sidstnævnte indgår i AM og hertil er vi ca. 100 dedikerede MA.

Flyvestation Skrydstrup går en spændende tid i møde, da vi blot om få år modtager de nye femte-generations jagerfly, F-35. Hertil følger en masse nye opgaver og udviklingsmuligheder.
Om stillingen
Vi søger mellemledere til Aircraft Maintenance Squadron, hvor vi ønsker at lave det bedste match mellem stillingen og dine kompetencer. Derfor vil opgaver og ansvarsområder variere efter vores samtale med dig.

Stillingerne indeholder eksempelvis opgaver som teamleder inden for F-35 overfladebehandling, hvor du bliver ansvarlig for udførelsen af reparations- og vedligeholdelsesarbejdet. Andre stillinger er på flightlinen, hvor du er ansvarlig for den daglige koordination med den øvrige vedligeholdelses organisation, samt den planlagte afflyvning. Der er ligeledes ledige stillinger som dokleder ved 2nd. Line maintenance.

Fælles for stillingerne er, at du indgår i den daglige drift, hvor planlægning og personaleledelse på vedligeholdelsesopgaver er i fokus.

I alle vores mellemlederstillinger forventer vi, at du deltager i øvelser og INTOPS relateret til F-35.

Du vil indgå i transitionsplanens uddannelsesforløb, hvor du forventes at skulle på F-35 B1 typekursus inden for de første par år i stillingen. Du må forvente indledningsvist at skulle bidrage på F-16 kapaciteten frem til overgangen til F-35.
Om dig
Vi søger en oversergent, som gerne har ledelseserfaring på niveauet. Du skal være uddannet flymekaniker og gerne have erfaring med kampfly.

Du har gode ledelsesmæssige kompetencer, og har gode evner til at skabe mening i arbejdslivet i en forandringsproces. Du skal være god til at motivere og argumentere i et miljø, hvor du altid vil møde en direkte reaktion på dine beslutninger. Du skal gennem det personlige eksempel bidrage til en positiv feedback kultur, hvor der er fokus på løbende forbedringer for hele organisationen.

Det er en fordel, hvis du besidder indgående faglige kompetencer inden for det flytekniske område på F-16 platformen, hvor du eks. har gjort tjeneste som leder af line eller hangar, som leder af en flydok eller som værkstedsleder.

Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til DKMAR PART 21, Part M, 145 og 147/66.

Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevant efteruddannelse i Danmark og i USA efter ansættelse i stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jørgen Glerup Spens ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 50 86 58 28.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 31. oktober 2022. Stillingerne er til besættelse 15. november 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange for-skellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

31.10.2022

Indrykningsdato

19.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent