Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Vagtgående sergent til Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde


Vagtgående sergent til Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde

Trives du i spændingsfeltet mellem operativ indsættelse, uddannelse og drift?

Trives du med selvstændige opgaver med et stort ansvar?

Så skal du søge stillingen som vagtgående sergent ved Vagtkompagniet.
Om os
Vagtkompagniet er en selvstændig underafdeling under Chefen for Den Kongelige Livgarde.

KMP har to kerneopgaver: 1) Ydre bevogtning af Hendes Majestæt Dronningen samt de kongelige slotte og palæer, og 2) indgå i nationalt beredskab i rammen af Operation Vidar.

Kompagniet er således indsat til løsning af skarpe nationale opgaver, døgnet rundt, året rundt.

Kompagniet består pt. af ca. 350 værnepligtige gardere, der bestrider tjenesten i fire måneder ad gangen, samt yderligere ca. 90 fastansatte.

Personellet er fordelt på en Kommandodeling, fire vagthold og et professionelt Tambourkorps.

Kompagniet er kendetegnet ved yderst dedikerede medarbejdere på alle niveauer, hvor Professionalisme er i højsædet.

Afspadserings- og ferieplaner lægges som tjenesten tillader det, i samarbejde med den enkelte medarbejder og efter overholdelse af gældende bestemmelser og regler på området.

Vagtkompagniet har til huse på Livgardens Kaserne i København, centralt beliggende nær Rosenborg Slot og Nørreport Station.
Om stillingen
Drives du af ledelse af mennesker, god og ordentlig mandskabsbehandling, og kan du lide at føre og træffe beslutninger, samt sætte dit præg på dagligdagen i kompagniet, med mulighed for at udvikle dig selv som leder, så er denne stilling noget for dig.

Du skal primært virke som en del af vagtrosten af sergenter på et af de fire vagthold og kunne indgå i alle Vagtkompagniets vagter og ceremonielle opgaver, samt være en del af Beredskabsvagtholdet hvor du hver 4 uge vil være på beredskab.

Du vil skulle virke som fører når du er på vagt, og instruktør i blandt andet eksercits og puds for garderne på vagtholdet, samt af og til støtte uddannelsen af kommende gardere i Høvelte.
Om dig
Det er et krav, at du har gennemført den grundlæggende sergentuddannelse.

Du kan med fordel have været vagtgående garder, men ellers så skal vi nok lærer dig alt om tjenesten, så du bliver godt klædt på, inden du skal på din første vagt.
Det er vigtigste, er at du har den rette profil og de rette holdninger til tjenesten ved Vagtkompagniet.

Arbejdspresset er vekslende og kan i perioder være højt, hvilket du har det fint med.

Du ønsker at tage aktivt del i de sociale arrangementer i kompagniet, som er vigtig for sammenholdet i en til tider travl hverdag.

Det er et krav, at du er min. 175 cm. høj som mand og 169 cm. høj som kvinde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmand seniorsergent Carsten Mantler på telefon 41 87 83 44 eller Chefen for Vagtkompagniet major Hans Christian Neerup Rørvang på telefon 41 71 06 96.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. oktober 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. december 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ
fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en
beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i
internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment.
Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong
Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte
landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

02.10.2022

Indrykningsdato

13.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent