Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Elektronikfagtekniker til elektroniksektionen om bord fregatten PETER WILLEMOES


Elektronikfagtekniker med mod på verden, og hænderne skruet godt på, til elektroniksektionen om bord fregatten PETER WILLEMOES

Har du lyst til at arbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads?
Fregatten PETER WILLEMOES søger en dedikeret og robust elektronikfagtekniker til tekniske udfordringer, og en spændende hverdag.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som sammen med ABSALON-klassen er Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

I 2023 er PETER WILLEMOES på beredskab, hvor vi bl.a. skal kunne løse internationale opgaver. De planlagte aktiviteter omfatter derudover bl.a. øvelsesvirksomhed med øvrige NATO partnere.

På PETER WILLEMOES har vi en stærk kultur om bord, og vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, som gør, at PETER WILLEMOES ikke står tilbage for at løse enhver opgave. Du bliver derfor en del af en af robust og sammentømret besætning, hvor sammenhold og udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd i en kampenhed, som aktivt bidrager til at rykke grænserne for, hvad fregatterne og Søværnet kan.
Om stillingen
Som elektroniktekniker bliver du en del af skibets elektroniksektion, som i tæt samarbejde med våbensektionen varetager vedligehold, fejlfinding og drift af skibet våben-, IT-, data-, sensor- og kommunikationssystemer. Samtidig bliver du en del af skibes organisation til søs, hvor du både indgår i vagttjeneste og fungerer som en del af skibes kamporganisation. Dette arbejde er essentielt for at kunne støtte op om skibets evne til at kunne levere operativ effekt.
Elektroniksektionen består af et dygtigt team af teknikere, hvor faglig stolthed og et godt fællesskab er højt prioriteret i dagligdagen.
Som elektroniktekniker har man ansvaret for, i samarbejde med resten af elektroniksektionen, at sørge for drift og vedligeholdelse af skibets sensor- og kommunikationssystemer samt at levere operativ effekt på en af flådens største enheder. Der vil derfor være rig mulighed for at specialisere sig, samt at arbejde med avancerede systemer og netværk, med mod på skibet højteknologiske sensorpakker.
Du får samtidig mulighed for at opleve verden igennem et varieret sejladsmønster, der strækker sig fra den Persiske Golf i syd, over Middelhavet og Østersøen til Grønland og Nordnorge. Med et job i den skarpeste ende af Søværnet vil du stifte bekendtskab med stolte traditioner i et moderne arbejdsmiljø

Stillingen indbefatter både tjeneste til søs, i såvel danske som internationale farvande, samt daglig tjeneste og vagttjeneste i de perioder, hvor PETER WILLEMOES ligger til kaj i Korsør.

Stillingen vil give gode mulighed for faglig udvikling, herunder et uddannelses- og tjenesteforløb med kurser og efteruddannelse. Vi tager udgangspunkt i din baggrund og de kompetencer, som du skal have i din stilling. Der må derfor påregnes rejseaktivitet i forbindelse med kurser og efteruddannelse.
Såfremt du ikke har været i Søværnet før, skal der påregnes rejse og uddannelsesaktivitet fra ansættelsesstart.
Som elektroniktekniker kan man via kurser og uddannelser som udgangspunkt specialisere sig inden for fire retninger – IT-, data-, sensor- og kommunikation. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet.
Som sejlende operativ enhed er vi selvforsynende med alle de forskellige type systemer, som skal underbygge skibets operative virke. Kurser og uddannelser spænder derfor bredt fra uklassificeret INET systemer, over komplicerede kommunikationssystemer til højteknologiske sensor pakker. Som tekniker skal du derfor både kunne specialisere dig og indgå bredt i sektionen.
Uagtet specialisering vil man som hovedregel varetage et primært ansvarsområde. Der kræves derfor stor ansvarsbevidsthed og modenhed i stillingen.
Elektroniksektionen består af 8 erfarne elektronik- og datateknikere, 2 sergenter og 1 officer.
Om dig
Vi forventer, at du møder i stillingen med åbent sind og er klar til at gøre dit yderste for at blive en integreret del af elektroniksektionen såvel som resten af besætningen.
Vi forventer at du har en naturlig interesse for avanceret teknologi, men hovedsagelig inden for IT-, data-, sensor- og kommunikationssystemer. Der ud over skal du gerne kunne se dig i følgende:
- Du har en naturlig forståelse for forskellige systemers integration med hinanden
- Det skal gerne falde dig naturligt at fejlsøge og løse tekniske problemstillinger
- Du har en medfødt teknisk interesse og en naturligt erfaring i at bruge dine hænder og dit hoved.
- Du har stor ansvarsbevidsthed samt det fornødne ejerskab over dine arbejdsopgaver.
- Du skal have den fornødne balance mellem hensyntagen til systemer og udstyr, og proaktivitet og handlekraft.

Du skal være omstillingsparat og klar til at indgå i et omskifteligt og dynamisk miljø. Det vil sige, at du er indforstået med, at skibet, som en del af den danske regerings værktøjskasse, med kort varsel kan blive sendt af sted eller blive udsat for ændringer i dets oprindelige planer.

Til tider vil din hverdag være hektisk. Det forventes at du kan tænke klart i pressede situationer, hvor du vil blive bedt om at komme med tekniske løsninger på akut opståede problemer. Det forventes at du kan tænke kreativt, har drive samt en faglig stolthed. Du skal være typen, som ønsker at løse problemet korrekt, frem for at omgå det. Kvalitet er essentielt i opgaveløsningen. Det forventes, at du bringer alle dine erfaringer og kvalifikationer i spil, når du sammen med dine kollegaer arbejder på at drive og udvikle elektroniksektionen på Fregatten PETER WILLEMOES.

Kvalifikationer
Krav:
• At du har en for stillingen relevant teknisk uddannelse.
• At du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.
• At du kan erklæres egnet til internationale operationer.

Ønskeligt, men ikke et krav:
• At du har gennemført Søværnets basisuddannelse, eller anden værnepligt.
• At du er funktionsuddannet inden for sensorsystemer relevant for IVER-klassen(TEK300).
• At du har andre relevante kurser og uddannelser inden for IT-, data-, sensor- og kommunikationssystemer.
• At du har erfaring med C-FLEX.

Helbredskrav:
• Du skal kunne godkendes til Forsvarets helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Test.
• Grundvaccination.
Egnet til røgdykning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Bach Hansen tlf. 30169428 eller på mail 2E-WILM-EKO@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. august 2022 og samtaler forventes afholdt i uge 39 og 40.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

25.09.2022

Indrykningsdato

12.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent