Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Vi sikrer Forsvarets it – vil du sikre vores udbud og anskaffelser?


Vi sikrer Forsvarets it – vil du sikre vores udbud og anskaffelser?

Vil du arbejde med en bred vifte af opgaver? Er du dygtig til at skabe overblik og til at samarbejde med kunder? Så er det lige dig, vi leder efter!

Vi opererer i døgndrift for at sikre, at hele Forsvarets og Beredskabets it virker sikkert og effektivt – og vi har brug for dig til at sikre vores it-anskaffelser, udbud og indkøbsprocesser.
Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) - Koncern IT (KAKI) leverer it til hele Forsvaret og beredskabet. It-området i det danske forsvar skal de kommende år udvides og udbygges væsentligt – for et stærkt forsvar bygger på et robust digitalt fundament.

FMI er en af Danmarks største offentlige indkøbsorganisationer og foretager de strategiske indkøb, der er med til at forme Danmarks sikkerhed i fremtiden. Team Anskaffelse støtter Forsvaret med indkøb, vedligeholdelse og udfasning af materiel og it, der støtter Forsvaret fra lands til vands og i luften.

Hos KAKI bliver du en del af et fagligt fællesskab, som hver dag behandler store projekter, yder juridisk vejledning og støtter afdelingerne i hele anskaffelsesprocessen.

Vi er et team, som vægter både faglighed og personlighed, da det er vigtigt for os, at du trives i dine opgaver og med dine kolleger i koncernen.

Vi gør meget ud af samarbejde, sparring og feedback med en udpræget uformel tone i anskaffelsesteamet.

Vi lærer af hinanden og går ind for at kompetenceudvikle, så du behøver ikke at vide det hele - vi skal nok klæde dig på til opgaverne!
Om stillingen

Som udbudskoordinator vil dine opgaver bl.a. bestå af:

• Rådgivning, klargøring og kvalitetssikring af udbud, kontrakter, anskaffelser og indkøbsprocesser.

• Afdække og udarbejde tekniske behov til den IT-tekniske del af SKI-skabeloner og udbudsmateriale i samarbejde med vores IT-kunder og kolleger.

• Rådgivning og støtte af interne FMI udbuds- og anskaffelsesprocesser for eksterne og interne samarbejdspartnere, kunder, kolleger og ledelsen i KAKI.

• Forvaltnings- og ledelsesbetjening på anskaffelsesområdet med udarbejdelse af sags-oplæg, håndakter, høringer, præsentationer til eksterne og interne samarbejdspartnere, kunder, kolleger og ledelsen i KAKI.

• Styring og planlægning af rammeaftaler, leveringsaftaler og kontrakter.

• Vedligeholdelse og opdatering af anskaffelsesdatabase, IT-anskaffelsesoversigtsark samt relevante styringssystemer.
Om dig

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse eller erfaring samt interesse for at arbejde med it-anskaffelser i Forsvaret.

• Du har blik for detaljen, er opsøgende, proaktiv og tager selvstændigt ansvar.

• Du har gode formidlingsevner på skrift, og i tale og kan lide at videreformidle kompliceret stof.

• Er god til at danne dig et overblik over de forskellige sektioners faglighed, skabe gode relationer og samarbejde med høj som lav, da du får en bred berøringsflade på tværs af hele KAKI.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har viden om it, udbudsret, kontraktret, offentlig ret og forvaltningsret.

Vi tilbyder dig
• Et uformelt arbejdsmiljø hvor vi lægger vægt på at have en positiv og respektfuld tilgang til hinanden.

• Kvalificerende arbejde og målrettet oplæring, så du kan udvikle dit faglige potentiale

• Fleksibilitet - vi lægger vægt på sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv.

• Rig mulighed for at definere egne opgaver og rolle.

• Et godt team hvor du har mulighed for at udfolde dine kompetencer.
Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Natasja Perotti, chef for Forvaltnings- og Ledelsesstøttesektionen på telefon: 61 37 40 22.
Hvis du har spørgsmål til arbejdsopgaverne og anskaffelsesteamet, er du velkommen til at kontakte teamleder Dilan Atik på telefon: 20 59 76 15.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Hasforth fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 32665702.

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2022. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelsesstart er den 1. november 2022 eller snarest muligt.

Send din ansøgning og dit CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

06.10.2022

Indrykningsdato

29.08.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent