Teamleder til Team EU i Center for Sikkerhed og Operationer
Centeret har til formål at sætte strategisk retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med regeringens og forsvarsministerens prioriteter. Centeret arbejder for at styrke og udvikle internationale samarbejder og partnerskaber, der understøtter Danmarks sikkerhed, og som værner om vores værdier. Centeret er endvidere ansvarligt for forberedelse og opfølgning på politiske beslutninger om indsættelser af kapaciteter såvel internationalt som nationalt, herunder i Østersøen og Nordatlanten med henblik på at forebygge konflikter og trusler mod Danmark og vores allierede.
Opgaverne er varierende og afvekslende både i tid, omfang og indhold. Der forekommer perioder med betydelige belastninger, hvor du også skal kunne stå til rådighed uden for normal arbejdstid.
Der vil være stort ansvar og frihed i opgaveløsningen. Der er fokus på et godt arbejdsklima, god omgangstone, sparring og samarbejde på tværs.
Du er professionel, målrettet, initiativrig og kan skrive kort, fokuseret og koncist på dansk og engelsk. Du har en god forståelse for politiske problemstillinger og policy og har gode analytiske evner. Du kan arbejde under pres og udvise fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og tider, herunder hvis der opstår behov fx i forbindelse med rejser, mødeaktivitet og andet.
Det forventes dertil, at du har gode samarbejdsevner og kan skabe netværk.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Stillingen er til besættelse den 1. september eller snarest derefter.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanel 9, 1060 København K.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Pelle Holager på mail pjm@fmn.dk eller kontorchef Peter Emil Engedal på mail pef@fmn.dk (efter den 15. august 2022).
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Julie Søgaard Grevsen på tlf. 3266 5670.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. august 2022. Samtaler bliver holdt løbende frem til og med uge 34.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.