Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Helheds- og relationsorienteret leder - Chef for Uddannelsessektionen ved Flyvevåbnets Officersskole


Helheds- og relationsorienteret leder - Chef for Uddannelsessektionen ved Flyvevåbnets Officersskole

Vil du være med til forme fremtidens officerer og have ansvaret for, at de får den fornødne faglige viden og rigtige holdninger med til gavn for Flyvevåbnet. Vil du være med til at skabe fremtidens Flyvevåben gennem produktionen af Forsvarets vigtigste ressource - medarbejderen? Så kunne du være vores nye kollega og den nye chef for Uddannelsessektionen på Flyvevåbnets Officersskole.
Om os
Uddannelsessektionen, som er en del af Flyvevåbnets Officersskole, består af fire holdofficerer og en chef. Uddannelsessektionen har ansvaret for kontinuerligt at kvalitetssikre og facillitere gennemførelsen af officersuddannelserne i Flyvevåbnet. Uddannelsessektionen forestår ikke uddannelsen, men har det overordnede ansvar for koordinationen af den praktiske gennemførelse. Herudover er sektionen ansvarlig for at validere og opdatere uddannelsesdokumentation for officersuddannelserne i Flyvevåbnet. Alt dette sker i et tæt samarbejde med bl.a. Flyverkommandoen og sektioner/institutter/skoler inden for Forsvarsakademiet.

Flyvevåbnets Officersskole er en relativt lille arbejdsplads, hvor alle er engagerede i og bidrager til udviklingen af fremtidens officerer. Udover uddannelsessektionen består Flyvevåbnets Officersskole af en Planlægnings- og Koordinationssektion samt Flyvevåbnets Sergentskole. Alle bidrager aktivt til Uddannelsessektionens uddannelses- og planlægningsmæssige aktiviteter.
Om stillingen
Som chef for uddannelsessektionen og studieleder ved Flyvevåbnets Officersskole, er du ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse, planlægning, gennemførelse og udvikling af officersuddannelserne i Flyvevåbnet.

Du vil i egenskab af studieleder være ansvarlig for den løbende styring, koordination, tilpasning og kvalitetssikring af officersuddannelsen i samarbejde med Forsvarsakademiets institutter/stab, Flyverkommandoen og Forsvarsstaben, og du vil skulle repræsentere Flyvevåbnets Officersskole i diverse projektgrupper.

Dit faste tjenestested vil være Svanemøllen Kaserne, men du har det ledelsesmæssige ansvar for medarbejdere placeret i både København og Karup, hvilket betyder, at du skal veksle mellem tilstedeværelses- og distanceledelse. Uddannelsesaktiviteterne foregår ligeledes i bl.a. København og Karup, hvorfor der må forventes nogen rejseaktivitet. Herudover må det forudses, at du som chef for Uddannelsessektionen vil skulle deltage i en række sociale arrangementer.
Om dig
Du har en baggrund som officer i Flyvevåbnet, og du er udnævnt major eller udnævnelsesparat kaptajn, som har gennemført enten stabskursus VUT-II/L, Master i Militære Studier (MMS), tilsvarende udenlandsk stabskursus eller en anden relevant akkrediteret uddannelse på tilsvarende niveau, suppleret med relevante MMS moduler. Hvis du er i gang med MMS eller tilsvarende vil en ansættelse være betinget af en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Din tjenestegren er ikke vigtig, men derimod er det vigtigt, at du har lyst til at medvirke til den fortsatte udvikling og gennemførelse af officersuddannelserne i Flyvevåbnet. Du behøver ikke at have erfaring fra det uddannelsesmæssige område. Det vil dog være en fordel, hvis du er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser, da du ofte vil skulle gå til og fra opgaver.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling herunder anvendelsen af WorkZone, da du vil skulle bidrage til/indgå i stabens sagsbehandling. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Flyvevåbnets organisation og er god til at opbygge og vedligeholde relationer og kan samarbejde på tværs af niveauer i nationale såvel som i internationale sammenhænge.

Du har som person en høj grad af integritet og handlekraft og er ikke bange for at træffe beslutninger. Som person er du samarbejdsorienteret, åben, empatisk, pragmatisk samt besidder en veludviklet situationsfornemmelse. Du har gode kommunikative evner og rummer og ser styrken i forskellighed.

Du kan se dig selv i et lille team, hvor det store fokus på kadetternes udvikling ikke står i vejen for egen og fælles udvikling. Et team, hvor vi prioriterer at investere i hinandens kompetenceudvikling i en travl og varieret hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende, major Peter Poulsen, tlf. +45 2071 1254, FAK-FLOS-NK@FIIN.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Mette Kold Møgelhøj, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9936.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2022. Der afholdes samtaler løbende. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

26.08.2022

Indrykningsdato

05.08.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent