Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Værkstedsleder (M221) til Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup


Værkstedsleder (M221) til Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup

Er du befalingsmand med højt fagligt niveau, gode ledelsesevner samt har øje for det stærke samarbejde? Vil du være en del af en humørfyldt og professionel enhed? Vil du være med til at præge den fremtidige F-35 organisation?
Kan du svare ja til ovenstående, så er LSS din næste arbejdsplads.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Logistic Support Squadron er en af to eskadriller i F-35 LOG regi, der inkluderer samtlige funktioner som støtter op om flyvedligeholdelse og den operative flyvning, herunder værksteder til reparation af alle typer køretøjer og jordudstyr, vedligeholdelse af flyvestationens tårn og radarer, flytankning, Supply Chain Management samt deployering.

LSS fodaftryk spænder vidt på flyvestationen, hvorfor det er en af vores kerneopgaver, at fastholde og udvikle vores samarbejde og samhørighed internt såvel som til vores kunder eksternt. LSS sætter en ære i det gode samarbejde, både i ekstern og intern opgaveløsning samt i den støtte vi leverer til den resterende del af flyvestationen. Værkstedsmiljøet er sundt og humørfyldt, med en nuværende roste på 26 medarbejdere. Med implementeringen af F-35 vil enheden få tilgang af et satellitværksted i F-35 campus, som skal vedligeholde al F-35 specifikt støtteudstyr. Dette værksted hører organisatorisk under denne stilling.

LSS er et vigtigt tandhjul i forhold til at opretholde FW nødberedskab samt den samlede operative drift.
Om stillingen
Stillingen byder på et spændende, omfangsrigt og udviklende ansvarsområde. FW går ind i en periode hvor nye og flere kapaciteter melder sin ankomst, hvilket stiller nye og spændende krav til LSS.

Som værkstedsleder i LSS, vil du have et stort ansvarsområde, hvor stillingen vil kræve at du holder tungen lige i munden, at du kan have flere bolde i luften på samme tid og at du har en skarp planlægningssans. Værkstedet servicerer en stor palette af kapaciteter, hvor prioriteterne herpå kan svinge fra dag til dag, hvilket derfor sætter krav til enhedens/din fleksibilitet. Dit ansvarsområde på værkstedet vil være som leder af værkstedet for specialkøretøjer, herunder bl.a. lastvogne, brandkøretøjer, traktorer og specialbyggede personbiler.

Du vil være en ud af tre oversergenter, som hver har ansvaret for et værkstedsområde, som tilsammen vedligeholder flyvestationens støttende udstyr.

Du vil have ansvaret for planlægning, gennemførelse, prioritering samt kontrol af værkstedets og eksterne værksteders opgaveløsning. Med dette ansvar følger en god dialog og et godt samarbejde med kunder og interessenter om forventninger og opgaveløsning.

Du vil skulle bidrage til teknisk sagsbehandling og rådgivning samt udføre selvstændig sagsbehandling indenfor jordudstyr og specialkøretøjer.

Du har ansvar for personeludvikling af værkstedets medarbejdere, herunder udfærdigelse af FOKUS samtaler. Derudover være ansvarlig for planlægning af arbejdstid og friheder for hele værkstedsgruppen, og ydermere være ansvarlig for koordinering og planlægning af uddannelse for underlagt personel.
I F-35 regi vil sidemandsoplæring spille en større rolle end tidligere, hvilket derfor også skal have fokus.

En konkret kommende opgave er udflytning fra nuværende værkstedsfacilitet til anden lokation, og i den forbindelse vil du skulle bidrage med dine erfaringer, din indflydelse som værkstedsleder samt bidrage til teknisk rådgivning.
Om dig
Du er oversergent, gerne med bred erfaring inden for vedligeholdelsestjenesten.

Såfremt du er sergent, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale.

Du er en positiv og engageret person, som brænder for dit fagområde og dine kolleger, og du har en fleksibel, analytisk og pragmatisk tilgang til løsning af opgaver. Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og for at få alle til at trække i samme retning.

Du skal kunne lede med respekt og anerkendelse blandt erfarne folk, der løser deres opgaver selvstændigt og med frihed under ansvar. Du har en professionel tilgang, bidrager positivt til den samlede opgaveløsning, og sætter en ære i at levere et godt resultat.

Vi forventer af dig, at du er faglig, er fortrolig med brug af SAP samt er i besiddelse af administrative og forvaltningsmæssige kompetencer.

Du udviser rettidig omhu, er proaktiv og ansvarsfuld.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til (oversergent/seniorsergent) efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PL Asger Thy Sørensen, NK LSS ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon nr. 728 49102

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MAN@mil.dk.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og ved¬hæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er fredag d. 19. august 2022. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 34 2022. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2022

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillinge.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

19.08.2022

Indrykningsdato

19.07.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent