Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Forsvaret søger Udbudsjurist med stor erfaring inden for faglig koordinering og kommunikation


Forsvaret søger Udbudsjurist med stor erfaring inden for faglig koordinering og kommunikation

Er du metodisk skarp og brænder for at være ansvarlig for udbudsretlig undervisning og faglig koordinering af juridiske opgaver – og vil du være med til at understøtte kampen for Danmarks sikkerhed?

Har du lyst til at sikre, at Forsvaret kan løse sine kerneopgaver; at håndhæve Danmarks suverænitet, bidrage til international konfliktforebyggelse samt deltage i fredsbevarende og fredsskabende indsatser?

Så har du mulighed for at blive vores nye kollega.
Om os
Vi er en større juridisk afdeling (kaldet Legal) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Legal består af ca. 40 dygtige jurister, og er en del af FMI’s Sourcing Division, som i alt består af fire afdelinger. Divisionen er kendetegnet ved et tæt, godt samarbejde på tværs af de fire afdelinger.

Vi har en klar og ambitiøs vision om at være de bedste i staten inden for det juridiske område. Derfor arbejder vi også målrettet på at løfte potentialet i automatisering og kunstig intelligens i vores daglige juridiske arbejde.

Vi hører hovedsageligt til i FMI’s hovedkvarter i Ballerup, men der er også mulighed for ansættelse i Divisionens satelitsektion i Brabrand ved Aarhus.

Det er vigtigt for os, at vi har indblik i og forståelse for den militære verden, som vi er en del af. Derfor er vi løbende på besøg ved de operative enheder i Forsvaret, ligesom teambuilding foregår ude i de spændende militære miljøer.

”Mine nye kollegaer tog virkelig godt imod mig, da jeg startede i afdelingen. Der var tilrettelagt et grundigt onboarding program, hvor oplæringen blev varetaget af mine engagerede og dygtige kollegaer og chefer - ligesom jeg blev tilknyttet en mentor og juniorfagchef, der sørgede - og stadig gør, for at kvalitetssikre og oplære mig i at være en god embedsmand og medarbejder i Forsvarsministeriets Materiel – og Indkøbsstyrelse (FMI).” – Udtaler en kollega.
Om stillingen
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse. Der vil være stor mulighed for fleksibilitet i din arbejdstid, og du vil også have mulighed for at arbejde delvis hjemmefra, når du har opnået tilstrækkeligt kendskab til virksomheden og dine opgaver.

Som jurist teamet for juridisk styring bliver du en vigtig del af et ambitiøst hold.

Dine primære opgaver bliver:
• Dagligt ansvar for styring og ledelse af juridisk faglige opgaver der tilgår afdelingen, og som skal juridisk tilskæres, prioriteres og fordeles.
• Daglige juridiske drøftelser med den ansvarlige sektionschef vedr. afdelingens juridiske opgaver og fordelingen mellem medarbejderne.
• Daglige drøftelser med de opgaveansvarlige medarbejdere om opstart og/eller aflevering af opgaverne.
• Styring, planlægning og daglig håndtering af juridisk undervisning på tre juridiske niveauer – med kontakt både internt i afdelingen og eksternt.
• Løbende udvikling og rådgivning om området vedr. investeringsscreeningsloven.
• Bidrage til den øvrige juridiske styring primært på det udbuds- og aftaleretlige område, herunder mulige optimeringstiltag, der kan føre til en bedre og mere effektiv forretning - eksempelvis via bidrag til juridisk undervisning, juridiske skabeloner, forvaltningsgrundlag, juridiske responsa, nye værktøjer mv.

Vi giver dig muligheden for at arbejde i et anerkendt juridisk miljø med høj faglighed, et stærkt DNA og kollegialt sammenhold inden for et område med stor intern og ekstern bevågenhed.

En kollega siger: ”Mere end bare et arbejde... Faglige dygtige kollegaer og oplevelser for livet”
Om dig
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur., som har stor erfaring inden for såvel udbudsret som faglig koordinering af juridiske opgaver.

Du har således tilstrækkelig erfaring til, at du – fra første dag – kan gennemføre indledende juridiske/udbudsretlige analyser med henblik på at tilskære, prioritere og fordele opgaver til juridiske sagsbehandlere. Det er endvidere væsentligt, at du har erfaring inden for styring af store juridiske complianceprogrammer i en kompleks virksomhed, samtidig med at du har evne til styring/ledelse i complianceperspektiv.

Du har flair for kommunikation på et strategisk niveau og har en modenhed og robusthed, som sætter dig i stand til at kommunikere med alle niveauer, herunder chefer.
Som person falder det dig naturligt at vise mod og gå foran i løsningen af opgaver, og du kommer gerne med konstruktive forlag til løsning af problemstillinger, ligesom du er nysgerrig i dit møde med andre faggrupper.

Som vores nye kollega vil du deltage i et uddannelses- og mentorprogram. Vi har stort fokus på videndeling og daglig sparring, samt generelt, at alle løbende udvikler og dygtiggør sig så de kan bidrage til det høje faglige niveau, som kendetegner afdelingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og afhængig af erfaring bliver du ansat som chefkonsulent efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Derudover vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe for en uformel snak til Strategi- og udviklingschef Amanda Georgii på telefon 2925 0393.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt, på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 7. juli 2022.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning, skal du som minimum vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

07.07.2022

Indrykningsdato

23.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent