Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Bevogtningsassistent/Hundefører til Fighter Wing Skrydstrup (genopslag)


Bevogtningsassistent/Hundefører til Fighter Wing Skrydstrup

Vil du være med til at bevogte og sikre Danmarks nye kampfly, F-35?

Ønsker du et spændende og alsidigt job i et dynamisk miljø? Er du god til at skabe sociale relationer, og motiveres du af faglige udfordringer og et tæt samarbejde med menneskets bedste ven? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så tilbyder vi en attraktiv stilling som bevogtningsassistent/hundefører ved Fighter Wing Skrydstrup.
Om os
Fighter Wing Skrydstrup (FW) udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.

I forbindelse med omlægningen af Flyvestationen til at huse de nye kampfly, F-35, er der godkendt en større tilgang af medarbejdere, som skal arbejde med at sikre basen og flyene. Derfor ansætter vi løbende.
Om stillingen
Stillingen er som Bevogtningsassistent / Hundefører ved Bevogtningen på Fighter Wing Skrydstrup.

I øjeblikket tilbyder vi både muligheden for at arbejde med eller uden hund, om end det passer ind i vores bemanding. Dvs. du skal gøre dig tanker omkring, hvorvidt du ønsker at søge en stilling med eller uden tjenestehund.

Stillingen som hundefører indebærer, at tjenestehunden skal medbringes i hjemmet uden for tjenestetiden, hvilket naturligt sætter krav til din boligforhold, ligesom din familie skal være indforstået med at hunden bliver en del af familien og hverdagen. Selvom der er god tid til at træne hunden, i samarbejde med nogen af Danmarks bedste hundeførere, kræver det også at du i fritiden har interessen for at være sammen med din hund. Derudover skal du selvfølgelig kunne transportere hunden til og fra arbejde, på forsvarlig vis.

Hundene arbejder som udgangspunkt som patruljehunde, men ved interesse og evner er der mulighed for at uddanne sig til både sprængstof og narkohundeførere.

Bevogtningens opgaver er mangeartede og dynamiske.

Indenfor normal tjenestetid er vagtcentralen Flyvestationens omdrejningspunkt. Vagtcentralen håndterer al ind- og udpassage, overvåger alarmer og udfører diverse patruljer på Flyvestationens område.

Derudover anvendes tiden til at træne sine soldatermæssige færdigheder, hvad end det er fysisk træning, hundearbejde, skydning eller lignende samt støtte Flyvestationens øvrige produktion/aktiviteter.
Under øvelser og udsendelser deltager bevogtningen ligeledes i Flyvestationens opgaver.

Det er ligeledes vigtigt at du som medarbejder indgår aktivt i det fællesskab, som vil være en stor del af din dagligdag. Selvom enheden er opdelt i vagthold, arbejder vi ofte på tværs, og vi forventer at alle bidrager til en positivt og professionel kultur. Vi har en meget fri tone og prioriterer medarbejdernes trivsel højt.

Uden for normal tjenestetid lukkes Flyvestationen ned, og Bevogtningen fortsætter overvågning og patruljering af området i og omkring Flyvestationen.
Tjenesten ved Bevogtningen tilrettelægges, med hensyn til gældende krav til den militære sikkerhed, som en kontinuerlig tjeneste, der skal dække døgnets 24 timer hele året rundt.

Samtlige vagthold består af en vagtholdsleder, som under sig har en række bevogtningsassistenter med eller uden hund. Hvor hundeførerne naturligt har behov for tid til at træne hunde, har assistenter uden hund et større kendskab til operationsrummets mange facetter, og fungerer derfor også som nærmeste stedfortræder for vagtlederen. Tjenesten er tilrettelagt således, at der altid er en befalingsmand samt en hundefører på vagt.
Om dig
Du har afsluttet din værnepligt i forsvaret og vi lægger vægt på, at den rette person har interessen for at arbejde med mennesker.

Til daglig vil du have stor kontakt til mange forskellige mennesker, både kunder såvel som kolleger – og alle forventer at du kan håndtere og hjælpe dem med deres henvendelser.

Du skal være ansvarsbevidst, kunne arbejde både selvstændigt og i samspil med kolleger, og du skal kunne holde overblikket i en til tider hektisk hverdag.

Du skal udstråle en naturlig autoritet og være handlekraftig, samtidig med at du er serviceorienteret.

Du skal være indstillet på at arbejde i kontinuerlig tjeneste, hvor en stor del af arbejdstiden ligger i nattetimerne og på lørdag / søn- og helligdage.

Som bevogtningssoldat skal du opretholde en operativ status, hvilket betyder at følgende krav skal honoreres løbende:

- Fysiske krav, ligesom resten af Forsvaret.

- Skydemæssige færdigheder på pistol og gevær.

- Sanitetsmæssige færdigheder.

- Udrykningskørsel, hvorfor det kræves at du har kørekort til personbil.

- Sikkerhedsgodkendelse til HEM

- Helbreds- og tandstatus

Du lærer alle de generelle færdigheder på bevogtningskursus. Herefter fortsætter uddannelsen løbende ved enheden.
Hundeførere skal derudover uddannes som hundeførere samt deltage på repetitionskurser og årlig godkendelse af tjenestehunden. Størstedelen af vores kursusaktivitet foregår ved Hundeskolen i Karup, og ved Politiet.

Grundet det ovenstående skal du påregne at deltage i relevante kurser og kompetenceudvikling umiddelbart efter ansættelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra INTOPS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en flyverkonstabel, flyveroverkonstabel, flyverspecialist stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO1O fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker at vide mere omkring stillingen og dens indhold, er du velkommen til at kontakte seniorsergent J. Jeppesen via mail FW-S-MGS004@mil.dk eller telefon 25 25 29 79.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2022. Jobsamtaler forventes afholdt løbende, med henblik på besættelse af stillingen den 1. august 2022 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

31.07.2022

Indrykningsdato

21.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent