Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Efterretningsspecialist til Helicopter Wing


Efterretningsspecialist til Helikopter Wing

Har du lyst til at beskæftige dig med efterretning på Helikopter Wing Karup?

Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser?

I jobbet som Efterretningsspecialist er du en væsentlig del af den altid indsatte operative drift og opgaveløsning i Danmark, såvel som missioner i udlandet. Er du en holdspiller, der har let at omgås andre og ønsker at udvikle dine evner inden for efterretningsfaget? Så har vi brug for din hjælp på Helikopter Wing Karup. Vi har lige nu en ledig stilling som Efterretningsspecialist.
Om os
På Danmarks base for de nuværende helikoptere, EH-101, MH-60R og AS-550, er helikopter Wing aktør på mange forskellige opgaver. Search and rescue, taktisk troppetransport, farvandsovervågning og indsættelse af specialstyrker er blot en del af opgaverækken.

Grundet den seneste tids konflikter og løbende implementering af især MH-60R kapacitet, søger vi at udvikle og udvide vores efterretningskapacitet både på eskadrille niveau, men især ved A2 på stabsniveau.

Efterretning har tidligere været forankret ved eskadrillerne, men i den fremtidige struktur søger vi at konsolidere efterretning ved at forankre den ved A2 på stabsniveau, men med direkte placering ved de operative enheder.
Om stillingen
Under opbygning af A2 efterretningskapacitet vil du indgå i et team for at planlægge og tilrettelægge uddannelse for en sektion på 10 medarbejdere. Du vil være en del af det hold som skal ansætte medarbejdere og opbygge en kultur som skal støtte de tre eskadriller.

Hvis du i forvejen ikke har den efterretningsmæssige uddannelse til at bestride jobbet vil du selv skulle gennemgå uddannelse for at kunne indgå i et tæt samarbejde med både vores piloter og missionsplanlæggere i forbindelse med planlægning af missionerne. Du skal kunne give piloterne et opdateret efterretningsbillede omkring trusler mod egne helikoptere, modstanderens handlemuligheder, samt efterretninger på eventuelle målområder.
Om dig
Du er udnævnt oversergent eller er vurderet egnet til at gennemgå den strukturelle uddannelse til seniorsergent. Ideelt har du gennemgået en formaliseret INTEL-uddannelse.

Du skal trives i et dynamisk operativt miljø, der er præget af konstant forandring. Du skal være forudseende og omstillingsparat, og tage højde for at planer kan kræve ændringer med kort varsel.

Du skal være god til at prioritere og bevare overblikket i stressede situationer, da tiden ofte er en modspiller, og deadlines skal overholdes. Du skal være god til at samarbejde og være serviceminded.

Du skal beherske engelsk i både skrift og tale, da du ofte vil få brug for at koordinere med enheder fra andre lande under øvelser og internationale missioner.

Såfremt du ikke allerede er Efterretningsspecialist, så er det er en forudsætning at man kan gennemgå og bestå uddannelsen som dette.

Endvidere ser vi gerne, at du:
- Er en holdspiller, der trives i en specialiseret enhed.

- Løser flere opgaver samtidigt med at du kan bevare det fulde overblik.

- Er stærk i skriftlig såvel som mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk.

- Har flair for IT.

- Er detaljeorienteret.

- Er struktureret og har analytiske evner.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Flyvestation Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef A2, HW-A5-037@MIL.DK (tlf: 72848722) eller Wing CSG, HW-CSG@MIL.DK (tlf: 72842003).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 8. Juli 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

08.07.2022

Indrykningsdato

20.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent