Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Er du vores nye datateknikerelev til vores Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør (Genopslag)


Er du vores nye datateknikerelev til vores Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør

Brænder du for at lære om IT og data, og kan du se fordele ved en datatekniker uddannelse med speciale i infrastruktur,
hvor du:
• Får en målrettet og professionel uddannelse inden for datateknikerområdet
• Bliver en del af en anderlederes og spændende arbejdsplads.
• Bliver en del af et superfedt team med højt humør og tæt samarbejde.
Om os
Vores afdeling kaldes for C4 værkstedet. Vi består af rutinerede medarbejdere, som varetager reparation og vedligeholdelse samt modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel. Området dækker opgaveløsninger inden for alle tre værns materielområder. Til C4-værkstedet i Korsør hører også et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn. Vi er alle klar til at tage imod dig.

Som datatekniker lærling på C4-værkstedet vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark. Vi kan tilbyde flekstidsordning og godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone.
Om stillingen
Vi tilbyder en uddannelse med grundig oplæring i varetagelse af vedligeholdelse og reparationsopgaver på vores C4-værksted, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde med fejlfinding, installation, opsætning og reparation af Cisco switche/routere, Netværk (fiber/RJ45), computere og servere, samt muligheden for at snuse lidt til programmering.

Du vil få tilknyttet en mentor, som støtter dig igennem uddannelsen. Selvom det kan være en travl hverdag, er der mulighed for fordybelse i projekter og opgaver i forhold til opgaver på værkstedet og skoleopholdene.

Opgaverne foregår både på værkstedet og ombord på søværnets enheder. Du veksler mellem erhvervsskole og praktik på dit tjenestested, hvor du tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence.
Om dig
Vores forventninger til dig som kommende elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og har gennemført Grundforløb 2, eller gør det inden for de næste 1-2 måneder, under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:

• Ønsker at blive en dygtig og serviceminded datatekniker.
• Er nysgerrig og engageret af natur.
• Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig.

Da der er rejseaktivitet forbundet med uddannelsen er det ønskeligt, at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Er du fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole du har taget dit Grundforløb på og sende den med i ansøgningen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for håndværker i Staten. Lønnen udgør 13.443,74 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.225,84 kr. pr. måned. Lønnen er oplyst i april 2022 niveau.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen er du velkommen til at kontakte lærlingementor Gitte Illum på telefon 40155004 eller leder Søren Munch Olsen på telefon 7282 2571.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathias Fønskov, på telefon 72 81 91 21 eller mail fps-mfo@mil.dk.

Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt en RKV, hvis du er over 25 år gammel. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 8. juli 2022. Samtaler afholdes løbende.
Forventet tiltrædelse den 1. august 2022 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger
i Ballerup. Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

08.07.2022

Indrykningsdato

16.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent