Sektionschef til logistikområdet i 2. Eskadre stab
2. Eskadre består af moderne højteknologiske fregatter specialiseret inden for ASW og AAW, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste.
2. Eskadres stab er placeret i Korsør med et underlagt stabselement i Frederikshavn. Vi støtter vores underlagte enheder, som er placeret i henholdsvis Frederikshavn, Korsør og Kongsøre.
Teknisk afdeling, som du vil blive tilknyttet, er en af stabens tre afdelinger. Afdelingen har seks medarbejdere, som fokuserer på at give underlagte enheder den bedst mulige støtte inden for områderne: teknik, logistik, forsyning, sanitet, etablissement og arbejdsmiljø.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.
Vores fokus er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgaver. I det fokus ses logistikken, som værende en forudsætningsskabende parameter.
Du vil skulle fungere som det naturlige kontaktpunkt i staben for enhedernes logistik divisioner og elementer. Du kommer til at koordinere og løse opgaver på tværs af alle eskadrens divisioner. Du får desuden får en bred kontaktflade - både internt i eskadren og eksternt til de myndigheder, stabe og styrelser, som bidrager til at holde eskadren ”flydende, sejlende og kæmpende”.
Stillingen vil være koncentreret om logistik, herunder forsyningstjeneste, sanitetstjeneste, flysikkerhed, etablissementsdrift og arbejdsmiljø. Du må desuden forvente at skulle bidrage til kommende arbejdsgrupper samt udføre sagsbehandling af generel karakter inden for udvalgte dele af materielområdet.
I funktionen får du personaleansvar for to seniorsergenter, idet eskadrens sanitetsbefalings-mand og forsyningsbefalingsmandet er tilknyttet logistiksektionen til understøttelse af opgaveløsningen.
Dele af stillingens indhold bliver tilpasset dine kompetencer og vi sikrer os mulighed for nødvendig kompetenceudvikling, hvor dette måtte være nødvendigt.
Af procesrelaterede opgaver vil du blive en aktiv spiller og tovholder i forhold til gentænkning, opbygning og operationalisering af de fremtidige samarbejdsaftaler med de stabe og styrelser, som har stor betydning for den logistiske klargøring til understøttelse af eskadrens opstilling af operative enheder.
Henset til den geografiske spredning af eskadren, må du forvente en mindre rejseaktivitet. Forventeligt omkring 10 – 15 dage om året.
Stillingen er KL/LG4, men kan besættes af en egnet PL, hvortil der indgås uddannelsesaftale.
Det er ikke afgørende om du har en teknisk eller en taktisk baggrund. Kendskab til og erfaring med logistik vil være en fordel.
Du er selvstændig og handlekraftig, og kan træffe effektive og nødvendige beslutninger, i en dagligdag, hvor to dage sjældent er ens, og opgaverne spænder fra planlagte med lang tidshorisont til ad-hoc opgaver med kort frist. Du kan tage ansvar for egen opgaveportefølje med et stærkt fokus på, at opgaven ofte er kompliceret, og at den skal løses i samarbejde med andre.
Du skal tillige kunne indgå i tværfaglige projekter, hvor din sagsbehandling forventes at være af høj kvalitet – herunder at du kommunikerer klart og tydeligt, såvel i tale som på skrift.
Du har en struktureret tilgang til opgaveløsningen baseret på et helhedssyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
I afdelingen lægger vi meget vægt på, at vi kan træde til og supplere hinanden i forhold til vores respektive opgaver, når der er behov for det. Du kommer derfor også til at arbejde med opgaver, der dækker alle eskadrens operative kapaciteter – store som små.
Helbredskrav:
- Godkendt og tastet ”helbreds- og tandundersøgelse”
- Godkendt og tastet ”Forsvarets Fysiske Basiskrav”
- Grundvaccination
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Ole Damsgaard, 2E-ST-CHTEK@mil.dk, telefon 3038 0720.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2022 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 3. juli 2022, og vi forventer at holde samtaler i uge 27 2022.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter.
2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.