Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Serviceassistent til rengøring på Søværnets Sergentskole i Bangsbo


Serviceassistent til rengøring på Søværnets Sergentskole i Bangsbo

Har du lyst til at gøre en forskel for medarbejdere og gæster på Søværnets Sergentskole? Er du serviceminded, og vil du være en del af en organisation, der prioriterer et godt arbejdsmiljø?
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.
Om stillingen
Du foretager daglig rengøring efter en plan, og du er med til at planlægge opgaverne inden for dit eget område.

Dine kerneopgaver er, at:
• Udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaletyper.
• Rengøre ugentligt og periodevist på andre arealer af sergentskolen.
• Bestille rengøringsmidler mv.
• Vaske tøj.
• Sidemandsoplære nye kolleger.
• Udføre egenkontrol.

Du er en del af et team på 280 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde.

Vi tilbyder:
• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og fantastiske kollegaer.
• En grundig oplæring.
• En arbejdstid i tidsrummet 05:00 til 16:00. Af og til søgnehelligdage.
• En arbejdsuge på 37 timer.
Om dig
Du har en erhvervsuddannelse som serviceassistent eller har flere års erfaring med erhvervsrengøring.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Du har et godt humør, også når vi har travlt.

Du er serviceminded og fleksibel, og du er god til at overskue din hverdag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause og ansættelsen er pr. 1. juli 2022 eller senere efter aftale.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionschef Charlotte Carlsen på tlf. 4029 1923.

Har du spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2022. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

28.06.2022

Indrykningsdato

15.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent