Souschef til kapacitetscenter drivmidler ved Kapacitetsansvarlig Land, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Dagligdagen i sektionen er spændende, da man har en stor berøringsflade med brugere i størstedelen af Forsvarsministeriets Koncern, hertil leverandører m.fl. Derudover får man som souschef i FMI lov til at udvikle og anvende sine ledelseskompetencer.
Dine opgaver bliver en blanding af daglig drift samt projektrelaterede opgaver, som du vil løse i tæt parløb med vores Business Controllere. Du vil arbejde på både strategisk, Operationelt og taktisk niveau, hvor du får en dybdegående viden om driften af brændstofområdet på tværs af koncernen.
Dine primære opgaver er:
- Souschef/næstkommanderende i kapacitetscenteret.
- Videreudvikling af automatiserede controlling processer.
- Udvikling og vedligeholdelse af forvaltningsgrundlaget indenfor KC ansvarsområde.
- KC DM primære sagsbehandler på national forsvarsplan.
- KC DM primære sagsbehandler på Host Nation Support.
- KC DM primære sagsbehandler på ”grøn omstilling af brændstofområdet”.
- KC DM primære sagsbehandler på salg og afstemning i DeMars.
- Bidrager til kapacitetscentrets (KC) budgettering, budgetopfølgning og controlling.
- Bidrager til at identificere behov for rammeaftaler indenfor KC området og efterfølgende etablere disse.
- Ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af forvaltningsgrundlaget indenfor KC ansvarsområde.
Du skal påregne at deltage i møder både i sektionen og ved samarbejdspartnere, derfor kan der påregnes rejseaktivitet, dog primært nationalt.
Vi prioriterer at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere via kompetenceudvikling og personlig udvikling samt et godt arbejdsmiljø.
Du kan være igang med dele af en akademisk uddannelse, som vi gerne bygger videre på - sammen med dig.
Hvis vi vurderer dig egnet til at tiltræde stillingen med en aftale om relevant akademisk uddannelse og du har erfaring med at arbejde med tal fra dine tidligere ansættelser eller dit studie, så er du måske vores nye kollega.
Du trives med nye udfordringer og sætter pris på en hverdag med mange nye initiativer. Du kan håndtere mange forskelligartede opgaver og du formår at gribe bolden og få den sikkert i mål. Med andre ord brænder du for at afslutte opgaverne.
Overblik og sans for detaljen vil give dig succes i jobbet. Du er analytisk stærk og tal begejstrer dig.
Derudover har du gode kommunikationsevner og kan formulere dig på skrift og i tale på såvel dansk som på engelsk. Du har gode IT-brugerkompetencer herunder erfaren som bruger af SAP og Microsoft Officepakken.
Vi ser gerne at du har kompetencer inden for logistik, herunder SCM og Lean-produktion samt erfaringer med praktisk anvendelse af DeMars analyseværktøjer.
Desuden forventer vi, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag, at du er en god analytiker og at du kan arbejde selvstændigt og formår at følge dine op-gaver til dørs. Det er også en fordel, at du er en fleksibel og proaktiv teamspiller, da vi ofte arbejder i, og sammen med, midlertidigt etablerede projektorganisationer.
Der vil være mulighed for at gennemgå funktionsrelevante kurser.
Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Henrik Kilt-Lindblad, chef for kapacitetscenter drivmidler på tlf.: 72 81 61 01 eller FMI-LA-CHJDM@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på tlf. 72 81 91 78.
Fast tjenestested Brabrand.
Ansøgningsfristen er den 28. juni 2022 og samtaler forventes afholdt i ugerne derefter.
Stillingen er ledig med tiltrædelse pr. 1. august 2022. eller snarest muligt herefter.
Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Stillingen er geografisk placeret i Ballerup.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.