Struktureret og serviceminded logistik medarbejder til Forsyningscenter Karup
Supply Chain Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at optimere forretningsgange og på at udvide planlægningshorisonten.
Forsyningscenter Karup er en del af Supply Chain Divisionens Forsyningsafdeling, der varetager den direkte genforsyning til koncernens enheder og soldater - indsat indenfor landets grænser såvel som udenfor.
Vi er et team sammensat af både civile og militære medarbejdere. Vi holder en uformel tone, men sætter vores faglighed, og det at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder, højt.
Forsyningscenter Karup består af en varemodtagelse, en vareudlevering, et lager samt et større
munderingsafsnit. Herudover driver vi på Flyvestation Karup også et lokalt autoserviceelement
(Forsvarets delebil).
Til at drive forsyningscentret er vi 17 medarbejdere, hos os er Samarbejde og medbestemmelse en naturlig del af hverdagen. Vi har en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.
Dine opgaver vil omfatte:
• Rengøring af bilerne
• Hjul skift
• Hjælpe med flytning af biler
• Varemodtagelse og pluk
• Pakning af materiel til udlevering og forsendelse
Du må gerne have erfaring fra tidligere job inden for lagerbranchen eller Forsvaret, men det er ikke et krav. Du besidder god ordenssans og kan arbejde selvstændigt.
Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer til jobbet:
• Du har overblikket og kan arbejde under pres
• Du er initiativrig i din tilgang til jobbet
• Du har et gyldigt førerbevis u/3500
• Du har kendskab til IT
• Det er en fordel hvis du har et gaffeltruckcertifikat og lastbil kørekort
Som person er du udadvendt, fleksibel og i besiddelse af et stort service gen. Du stiller krav til dit arbejde og sætter ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du er kendt for at bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre, og du har et fagligt højt niveau.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Karup, Torben Frandsen på telefon 2555 2760.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June
Bastholm på telefon 3266 5470.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2022 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter.
Tiltrædelse snarest muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om SUPPLY CHAIN DIVISIONEN (SCD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.