Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Mekaniker til Human Interaction Kompagniet HIKMP ved Efterretningsregimentet (genopslag)


Mekaniker til Human Interaction Kompagniet HIKMP ved Efterretningsregimentet (genopslag)

Er du den faglige mekaniker, vi søger ved vedligeholdelsessektionen, og har du lyst til indgå i et kompagni, hvor faglig dygtighed og selvstændighed er i højsædet?

Om os
Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN).

2 MIBTN leverer efterretninger til Hæren og dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, gennemfører militære sikkerhedseftersyn, forestår uddannelse i Conduct after Capture (CAC) samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.

I bataljonen hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader.

HIKMP er et nyoprettet kompagni, der indeholder tre specialer, en human intelligence deling, en Informationsaktivitetsdeling (IADEL) og en counter intelligence sektion. Afhængig af dine kompetencer og dit potentiale kan der på sigt være mulighed for at fortsætte dit karriereforløb inden for andre dele af HIKMP.

I rammen af IADEL udsender vi bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser hos vores samarbejdspartnere. Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver. Vi har et godt kammeratskab på tværs af rang og funktioner.
Om stillingen
Vi tilbyder:

En stilling, hvor du har stor indflydelse på, hvilken retning du ønsker at udvikle dig i, og hvor der er plads til at pleje faglige interesser.

En afvekslende hverdag, hvor selvstændighed, åbenhed, og ærlighed er kendetegnet.

Vedligeholdelsessektionen varetager vedligeholdelsen af kompagniets køretøjer, der indeholder og EAGLE IV, HX og G270. Vi lægger vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed. Vi vægter ligeledes det gode arbejdsmiljø meget højt og forventer at du bidrager hertil.

Du vil indgå i et erfarent team, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi udviser en anerkendende og positiv tilgang til såvel andre personer som til opgaverne.

Du deltager løbende i generel militær efteruddannelse (skydning, førstehjælp etc.) samt idræt sammen med kompagniets øvrige personel.
Om dig
Det er dine personlige egenskaber, ikke en tjekliste over formalia, som gør dig til den rette til jobbet.

Du er konstabel, har relevant svendebrev og interesse og flair for faget.

Du skal have en grundlæggende militær uddannelse og til enhver tid kunne honorere de fysiske krav, der stilles til alle militære arbejdere i Forsvaret.

Det forventes, at du er serviceminded og har en positiv tilgang til opgaverne, og du vil være en del af sektionens støtte ifm. Vedligeholdelse i kompagniet

Vi lægger særlig vægt på veludviklede kompetencer inden for samarbejde, kommunikation og faglighed. Det vigtigste er dog at du er top motiveret til at indgå i driften af en vedligeholdelsessektion. Har du motivationen skal vi nok sørge for din kompetenceudvikling, dels i det daglige, men også supplere med eventuelle manglende kurser.

Det er ønskeligt, at du har MEK kurser, som EAGLE, GD, HX og 570 VMEK.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Daniel Krogh Christoffersen på telefon 41 38 55 02 eller kompagnibefalingsmand senior sergent Marc Christensen på telefon 41 93 48 15.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Annemarie Jørgensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-AMJ.dk eller telefon 32 66 53 32.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2022. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse den 1. august eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

30.06.2022

Indrykningsdato

08.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent