Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kompagnihjælper til Uddannelseskompagniet, 2 MIBTN ved Efterretningsregimentet i Varde (genopslag)


Kompagnihjælper til Uddannelseskompagniet, 2 MIBTN ved Efterretningsregimentet i Varde (genopslag)

Brænder du for administrative og forvaltningsmæssige opgaver? Er du fleksibel og serviceminded, og trives du i et dynamisk arbejdsmiljø?
Om os
Uddannelseskompagniet (UDDKMP) er en del af 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN), som er underlagt EFR (Efterretningsregimentet) i Varde.

UDDKMP uddanner både HBU og HRU. Vi forventer at skulle uddanne ca. 110 VPL, og 30 KSE to gange om året. UDDKMP består af ca. 35 fastansatte, fordelt med 7 officerer, 25 befalingsmænd samt 3 konstabler/korporaler.

UDDKMP opgave er at uddanne de bedst mulige værnepligtige og dermed skabe et solidt grundlag for at hverve de rigtige VPL både til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) og til at indtræde på Grundlæggende sergentuddannelse (GSU), samt at uddanne VPL til at kunne indgå i Totalforsvaret. Derudover har vi som opgave, at gennemføre HRU for vores KSE mhp. at disse kan tilgå de øvrige enheder ved EFR eller det øvrige Forsvar.

UDDKMP motto er: ”Viljen Sejrer” og det betyder for alle i KMP, at vi som soldater udviser professionalisme, har mod og vilje til fornyelse, og skaber rum for et godt sammenhold.

Vi kan tilbyde dig mulighed for en længere tjenesteperiode med stor alsidighed og gode muligheder for anvendelse og tilegnelse af en bred række kvalifikationer og kompetencer.
Om stillingen
Som kompagnihjælper i uddannelseskompagniet er du en del af den faste kadre der danner stabile rammer for den daglige drift og uddannelse af VPL og HRU.

Som en del af kommandodelingen har du medansvar for den daglige administrative drift af kompagniet, herunder støtte med administrative opgaver som arbejdstid, rejser, syge/raskmeldinger af VPL, lægetjeneste for værnepligtige og almindeligt forefaldende administration.

Du skal som en del af kommandodelingen deltage på øvelse i rammen af KMP KSN, hvor du skal bistå DF KDODEL i oprettelse og drift af KSN/vartningspunkt, herunder rede for syge/sårede, KSN vagt og øvelsesdrift. Der skal påregnes felttjeneste

Stillingen kræver at du er selvstændig i din daglige opgaveløsning, da du skal kunne løse opgaver uden forudgående instruks.

Vi forventer at du er fleksibel i din tilgang til arbejdet. Specielt i forbindelse de værnepligtige vil der være arbejdsopgaver der ligger uden for normal arbejdstid og disse vil kunne opstå med kort varsel.

Stillingen er en vigtig komponent i at oprethold stabilitet i et meget omskifteligt KMP, med stor personudskiftning. Det forventes derfor at du ønsker at bestride stillingen i en længere periode.

Arbejdstider 0615-1315/1415
Påregnes 10-15 øvelsesdage om året.

I den nye struktur er der oprettet et administrativt element ved Regimentet, men der vil fortsat være nogle administrative opgaver tilbage lokalt ved kompagniet. Disse opgaver skal du kunne løse i samarbejde med KMPBM og det administrative element.
Om dig
Du er fra konstabelgruppen og har et udpræget ønske om mere ansvar i en travl og udfordrende hverdag.

Vi forventer, at du kan fremstå professionel og myndig, i en sådan grad at du kan virke som foranstående for VPL personel. Ligeledes skal du være kollega og vejleder for unge befalingsmænd og officerer i deres første stilling.

Du har gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring, herudover er du ansvarsfuld og imødekommende.

Det forventes, at du er i besiddelse af følgende kompetencer:

- Udviser empati og forståelse for andre mennesker og at du herigennem har en lyttende og dialogbaseret tilgang til andre mennesker.
- Skal kunne rumme værnepligtige der har fysiske eller personlige udfordringer.
- Kan selvstændigt planlægge og af egen drift iværksætte løsning af egne og enhedens opgaver.
- Kan selvstændigt tage initiativ til at udbygge sin viden om styring, forvaltning og IT
- for at kunne styrke den faglige kontinuitet ved enheden.
- Kan kommunikere konstruktivt, effektivt og målrettet i såvel skrift som tale.

Det er ønskeligt, at du besidder følgende kompetencer, eller kort efter ansættelse får udarbejdet et udviklingsforløb, der bibringer dig disse kompetencer:

- B+C kørekort
- SAP grundkursus
- DeMars 916 arbejsdtidsdisponet

Du skal være i god fysisk form, og have bestået din FFB i 2022, samt kontinuerligt kunne opretholde denne.

C kørekort kan erhverves ved enheden.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kompagnichef, kaptajn Jesper Clemmensen på telefon 41 38 55 10 eller mail EFR-2B-300A@mil.dk. Ved spørgsmål omkring det specifikke indhold i stillingen kontakt Kompagnibefalingsmand, seniorsergent Rune Hove Pedersen på telefon 41 38 55 12 eller mail EFR-2B-301A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Annemarie Jørgensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-AMJ@mil.dk eller telefon 32 66 53 32.

Ansøgningsfristen er den 3. juli 2022. Samtaler gennemføres løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller efter aftale. Chefen for UDDKMP, samt KMPBM, vil deltage i ansættelsessamtalerne.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

03.07.2022

Indrykningsdato

08.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent