Rejsebooker til processektionen i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Er du en person som kan lide at have mange bolde i luften, og samtidig sætter en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet. Så er denne stilling i procesafdelingen ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, måske noget for dig.
Forsvarsministeriets Koncernfælles Rejsekontor er en del af procesafdelingen – her servicerer vi hele Forsvarsministeriets koncern med at booke flyrejser, hoteller og lignende.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor der er god mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling, og hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke din hverdag.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde, på at være professionelle og ikke mindst på at yde en god service overfor vores kunder.
Dine primære opgaver er at bestille fly, hotel, lejebil osv. til Forsvarets ansatte i tæt samarbejde med dine 10 kolleger på kontoret.
Generelt indebærer stillingen følgende:
• Booking af fly, hotel, lejebil osv.
• Besvare opkald fra rejsende
• Hotline
En medarbejder fra Processektion 2 fortæller:
”Det er utrolig interessant at arbejde på Rejsekontoret, for vi har en daglig dialog med mange forskellige mennesker rundt om i hele Forsvaret. Det er meget givende at kunne hjælpe andre til hurtigt at få en god rejse bestilt, hvor pris, tid og sted går op i en højere enhed”.
Desuden tilbyder vi en fleksibel arbejdstid og mulighed for sociale aktiviteter gennem bl.a. idræts- og personaleforening.
• Det er et krav, at du kender til Amadeus
• Du skriver og taler dansk og engelsk, og har generelt en god sprogforståelse
• Du er dedikeret, løsningsorienteret og serviceminded af natur, og du trives godt med at arbejde i teams
• Du trives i et miljø med konstant udvikling
• Du kan styre en samtale samtidig med, at du bevarer overblikket i travle perioder
• Du er god til at få mennesker i pressede situationer til at føle sig trygge.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Anette Ørum Juul Andersen på telefon 7281 0893.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.
Ansøgningsfristen er den 29. juni 2022, og vi forventer at holde samtaler snarest derefter.
Ansættelse snarest muligt.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTRIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikre den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 240 medarbejdere primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert at være kunde hos os, og samtidig evner at dække kundens behov. Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.