Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

In-house rekrutteringspartner til Forsvarsministeriets departement (genopslag)


In-house rekrutteringspartner til Forsvarsministeriets departement (genopslag)

Kan du løfte in-house rekruttering i et stort departement, hvor du skal rådgive den øverste ledelse i Forsvarsministeriet? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og implementere employer branding og andre HR-initiativer, som skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere?

Så har du nu muligheden for at blive rekrutteringspartner ved en af landets måske vigtigste og største arbejdspladser. Rollen som rekrutteringspartner er nyoprettet, derfor skal du forvente at tage stort ejerskab og lede forandringen.

Om os
Du er en del af HR-partnerne i Forsvarsministeriets departement, som består af fem partnere og en chef. Vi ydet HR-strategisk rådgivning til cheferne i departementet. Vi har kundens behov i centrum, faciliterer udviklingsopgaver og løser prioriterede personaleopgaver inden for hele HR området.

Chef Pernille Heering fortæller, ”Hos os, skal du trives og finde glæde i en omskiftelig hverdag, da din arbejdsdag som partner vil afspejle den politiske dagsorden og skiftende behov hos kunden. Vi har i perioder travlt, men har også fleksible arbejdsvilkår, hvor den enkeltes behov kan i mødekommes.”

Departementet består af 500 civile og militære medarbejdere. Departementets mission er at betjene forsvarsministeren og skabe et grundlag for en visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Derudover har departementet den overordnede ledelse og styring af ministerområdet.

HR-partner Helena fortæller, ”Vi er et team, som passer godt på hinanden. Vi sidder med egne opgaver, kunder og udviklingstiltag, men er gode til at støtte hinanden på tværs af vores kompetenceområde.”

Om stillingen
Som rekrutteringspartner får du en bred opgaveportefølje. Konkurrencen om de dygtige medarbejdere på jobmarkedet er hård, hvilket stiller store krav til vores evne til at støtte departementets chefer med deres rekrutteringer og tænke nyt og kreativt.

Din opgave består bl.a. i at;
• Afdække chefens behov ved en jobanalyse og udarbejde en kompetenceprofil.
• Udarbejde stillingsopslag.
• Støtte chefen i forhold til screening og udvælge kandidater, afholdelse af samtaler samt udarbejdelse af cases og eventuelle test.
• Udvikle, implementere og drive employer branding aktiviteter i departementet.

HR-konsulenter i Forsvarsministeriets Personalestyrelse vil være ansvarlige for udarbejdelse af ansættelsesdokumenter og andet administration i forbindelse med rekrutteringer.

Ud over rekrutteringsopgaven skal du rådgive chefer om personaleforhold, løse en bred palet af HR-opgaver samt udarbejde og formidle HR data og politikker til chefer, sammen med dine kollegaer.

Der er mulighed for fleksible mødetider og hjemmearbejdsdage.
Om dig
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med rekruttering og/eller employer branding aktiviteter. Du skal have lyst til at styrke din brede HR-faglighed, imens du går forrest i implementering af HR-initiativer og driften af in-house rekruttering.

Som person er du;
• Kreativ og tør at udfordre/modernisere vores arbejdsgange.
• God til at udvikle og hjælpe chefer og ledere på højt niveau.
• Kortfattet og tydelig på skrift. Vi er en skriftlig organisation, så vores rådgivning forventes at blive leveret skriftligt og kortfattet
• Samarbejdsorienteret med det gode blik for interessenter og deres behov.

Som partner, har du et godt blik for helheden, kontekst og fortrolighed, som omgiver HR.
Vores kontaktflade er primært chefer i Forsvarsministeriets departement, og det er derfor en fordel, at du er vant til at rådgive chefer på højt niveau.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du vil organisatorisk tilhører Center for HR-Rådgivning og Arbejdsmiljø i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, men vi sidder decentralt sammen med vores kunde på Holmens kanal 9 i København K.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefen for HR-partnerne i Forsvarsministeriets departement, Pernille Heering på telefon 3266 5251.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Ansøgningsfristen er 4. juli 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

04.07.2022

Indrykningsdato

31.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent