Efterretningsbefalingsmand til All Source Analyses Cell (ASAC) ved Intelligence Fusion Centre ved 2 Military Intelligence Bataljon (genopslag)
Intelligence Fusion Centre består af 38 medarbejdere, hvoraf 32 er militære og 6 er civile.
Intelligence Fusion Centre arbejder med skarpe opgaver inden for taktisk efterretningstjeneste og er inddelt i All Source Analysis Cell (ASAC), Intelligence Requirement Management og Collection Management (IRM & CM) samt Technical Intelligence og Technical Exploitation (TECHINT & TE).
Alle medarbejdere bidrager dagligt med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige efterretninger, som bl.a. omfatter irregulære- og regulære aktørers organisation, teknologi, materiel og doktrin.
Intelligence Fusion Centre er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.
Du vil på sigt blive specialist inden for et specifikt område, herunder modstanderens handlemuligheder og metoder og kan derved bidrage med udfærdigelse af produkter, gennemførelse af briefinger og uddannelses- og/eller øvelsesstøtte for opstillende og hjemlige enheder.
Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikations-udvikling.
Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der skal dog forventes nogen rejseaktivitet i form af deltagelse i diverse kurser, aktiviteter og besøg i ind- og udland.
Intelligence Fusion Centre opstiller løbende E-specialister til flere af hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af hærens missioner i tre-seks måneder.
Du besidder veludviklede kommunikative evner og behersker engelsk i skrift og tale samt besidder gode IT-færdigheder.
Du har gode analytiske anlæg, som du evner at bringe i spil i mødet med kamppladsens dynamik og uforudsigelighed. God taktisk forståelse samt interesse og nysgerrighed for emnet vil være en forudsætning. Det er afgørende, at du er i stand til at sætte informationer i kontekst, sammenholde disse og uddrage konklusioner på denne baggrund. Initiativ og kreativitet er vigtige egenskaber at bringe i spil. Uagtet specialisering forudsættes stor grad af fleksibilitet, herunder kendskab til andres specialer.
Det er ønskeligt, at du besidder erfaring fra kompagni og bataljonsniveauet evt. suppleret med internationale operationer. Har du tidligere beskæftiget dig med efterretningstjeneste er det klart en fordel.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for ASAC, kaptajn Per Erik Tingleff på mail EFR-2B-110A@mil.dk eller telefon 72 82 96 45/mobil 91 33 45 83. Alternativt chefen for IFC major Michael Evers-Nielsen på mail EFR-2B-100A@mil.dk eller telefon 72 82 96 64.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 17. juli 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 31/32. Ansættelse pr. 1. september 2022.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.