Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Vil du specialisere dig og skabe værdi inden for HR


Vil du specialisere dig og skabe værdi inden for HR

Har du lyst til at indgå i et ambitiøst værnsfælles miljø med civile og militære kollegaer? Brænder du for at understøtte ledelsen og bæredygtigt strategier på tværs af Søværnet? Vil du være en del af en faglig stærk afdeling med høje ambitioner, højt humør og højt tempo? Kan du svare ja på ovenstående, så er du måske den kollega, vi søger i HR-Partnerteamet ved Søværnskommandoen i Karup.
Om os
HR-Partnerteamet ved Søværnskommandoen består dagligt af en teamleder og to medarbejder, hvoraf du er den ene. Teamet er fysisk placeret i Karup, hvor dit faste tjenestested vil være.

HR-partnerteamet ved Søværnskommandoen er en del af Center for HR-Rådgivning og Arbejdsmiljø i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Sammen med ca. 100 dygtige HR-partner kollegaer, fordelt i hele landet, udgør vi en partner-struktur, som fysisk er placeret tæt på de myndigheder, vi støtter.

Sammen yder vi professionel og strategisk HR-rådgivning til Søværnskommandoens chefer og øverste ledelse. Vi har Søværnets behov i centrum, hvorfor vi både faciliteter udviklingsopgaver og løser prioriteret driftsopgaver i et HR regi.
Om stillingen
Du er HR-Partner for Søværnskommandoen, hvilket indebærer, at du er Søværnskommandoens nærmeste og fortrolige sparringspartner inden for en bred vifte af HR-relaterede sager.

Du varetager i samarbejde med elementets øvrige medarbejdere forskelligartede HR-relaterede opgaver, herunder HR-rådgivning til Chefen for Søværnskommandoen og Chefkredsen, Talentmanagement, udvikling af HR processer og et bredt spektrum af ad hoc opgaver.

Teamet opgaveportefølje er en dynamisk størrelse, som kræver en proaktiv og løsningsorienteret tilgang. På nuværende tidspunkt dækker opgaveporteføljen blandet andet over: Talent Management, udnævnelser, Task force enkeltmand, samt håndteringen af personalesager mv.
Om dig
Du har en akademisk baggrund eller kaptajnløjtnant, har erfaring med at begå dig i HR feltet, og kan leverer på både et operationelt og strategisk niveau.

Kendskab til Søværnet og/eller forsvaret vil være at foretrække, men vigtigst er, at du i dit virke, hurtigt kan opnå kendskab og forståelse for Søværnskommandoen rolle og behov i et helhedsperspektiv.

For at opnå succes i stillingen, er det afgørende, at du kan begå dig på alle niveauer, er relationel stærk, og trives med at have en understøttende rolle. Du evner således hurtigt at bygge bro og skabe relationer såvel internt som eksternt i Forsvaret.

Vi forventer, at du selvstændigt kan iværksætte løsninger inden for udstukne rammer, har gennemslagskraft og er god til at spotte værdiskabende sammenhæng og løsninger for Søværnet såvel som Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Som civil: Du vil blive ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst. Ved ansættelser i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær: Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for HR-Partner for Søværnskommandoen Anne Salvesen på telefon 3266 50 52

Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår rettes til HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Ansøgningsfristen er 1. juli 2022 og stillingen er til umiddelbar besættelse. Der vil naturligvis blive taget hensyn til allerede planlagt ferie.

Du bedes søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.07.2022

Indrykningsdato

30.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent