Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Start din karriere som kontorelev med speciale i administration hos Søværnets Center for Administration i Korsør


Start din karriere som kontorelev med speciale i administration hos Søværnets Center for Administration i Korsør

#Forsvaret.dk

Kunne du tænke dig en alsidig kontoruddannelse inden for kontorområdet, på en unik og spændende arbejdsplads i Forsvaret? Er du frisk, og brænder du for at lære om administration og dets processer? så er det nu du skal til tasterne
Om os
Søværnets Center for Administration (dagligt kaldet SCA), som du bliver en del af, har til opgave at servicere Søværnets sejlende- og landpersonale. Vores kunder er medarbejdere på alle niveauer, hvor vi hjælper dem inden for stort set alle administrative funktioner.

Her hos os, vil du indgå i Administration, Tidselementet, Økonomi, Bemanding og personaleelementet på lige vilkår med dine kolleger, og du vil få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vores arbejdsplads er anderledes, fordi vi er en blanding af civile og militære medarbejdere, med en direkte og hjertelig tone i det daglige.

Til dagligt holder vi til på Flådestation Korsør.
Om stillingen
Din uddannelse varer 2 år, hvor du vil veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit praktiksted i Korsør, så du tilegner dig de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive kontorfunktionær.

I stillingen vil du få bredt kendskab til mange forskellige områder inden for administration og mulighed for at skabe mange og gode relationer. Vi har en masse spændende opgaver i vente.

Dine opgaver hos os, som kontorelev vil variere og blandt andet indebære:
• administration af rejseaktiviteter,
• administration af ankomst og afgang af medarbejdere,
• registrering og kontrol af arbejdstid,
• oprettelse af stillingsopslag,
• booking af kurser og uddannelser

Samt mange andre spændende opgaver.

Vores tidligere elev fortæller om sin elevtid:

”På skoleophold var det dejligt at kunne fortælle om min alsidige hverdag som elev i Forsvaret, en hverdag som både kan rumme at komme med på en kort sejlads, at blive flyttet rundt i forskellige elementer og også komme med til møder og seminarer på andre af Forsvarets etablissementer”.
Om dig
Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed, motivation og kvalitet, da det er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet over for.

Du har bestået/består et af følgende
• EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1. august 2015

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret. Vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse.

Som person er du engageret, initiativrig og du kan lide at samarbejde.
Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed, der er politisk styret. Da vi er en beredskabsvirksomhed skal du kunne takle, at der i perioder kan være mere travlt end i andre.

Er du over 25 år, bedes du vedlægge realkompetencevurdering, RKV, fra en erhvervsskole eller tage dem med til en eventuel samtale. Er du i tvivl om kravene, bedes du kontakte en erhvervsskole
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen er afhængig af din alder og udgør efter endt grundforløb for dig, som er under 18 år, det første år, 11.618,58 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.555,58 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.842,25 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte souschef Vinni Friis på telefon 3036 2373.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på telefon 7281 9156.

Ansøgningsfristen er den 10. juli 2022. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 29.
Tiltrædelse er den 1. september 2022.

Vi vil bede dig om at søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad) samt evt. anden dokumentation. Er du over 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

10.07.2022

Indrykningsdato

20.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent