Leder af Administrationselementet til Operationssektionen ved Forsvarets Sprogskole
Operationssektion har ansvaret for den del af skolens virke, der vedrører sprogofficerskorpset og de civil-militære tolke, herunder udstikning af og disses klargøring til udsendelse i INTOPS samt hjemtagningen efter udsendelse. Sektionens opgave omfatter også tolkeuddannelse af civil-militære tolke.
Det er endvidere Operationssektionen, der har ansvaret for at bemande en bred vifte af støtteopgaver i national ramme, og i den forbindelse varetager Administrationselementet administration af sprogofficerer og civil-militære tolke, herunder indkommanderingsløn og ydelser til disse, hvor vi lægger vægt på korrekt og rettidig håndtering.
Operationssektionens bidrag til den professionelle opgavevaretagelse er vigtig for skolens samarbejde med sprogofficerskorpset og dermed også skolens evne til at løse de operative opgaver nationalt og internationalt.
Du kommer til at stå for den daglige drift og udvikling af Administrationselementet med tilhørende opgaver inden for styring, udførelse og kontrol, og du har naturligvis også ansvaret for udvikling af dine medarbejderes evner inden for fagområdet.
Samtidig med din opgave som leder, vil der være brug for din sagsbehandlerkraft til behandling af sager med tilknytning til Operationssektionens øvrige arbejdsområde.
Derudover skal du forvente, at der trækkes på dine militære kompetencer i relation til skolens øvrige øvelses- og uddannelsesaktivitet.
Stillingsindholdet vil blive justeret til, afhængigt om du er seniorsergent eller chefsergent.
Du besidder vilje og styrke til at tage ansvar, og evne til at sætte retningen under inddragelse af dine medarbejdere og i samarbejde med din chef, ligesom du skal være motiveret for at tænke skolen og sprogofficerskorpset sammen som en helhed.
Du skal være god til at samarbejde og forstår at tilføre opgaven værdi. Du er serviceminded og indforstået med, at tingene nogle gange går hurtigt, og at opgaven skal løses med kort varsel.
Vi lægger vægt på, at du er åben og ærlig, og har lyst til at indgå i en sektion, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, taler ordentligt til hinanden og andre, vedligeholder vores fysiske form og øvrige obligatoriske kvalifikationer, og fremstår som rollemodeller for kadetterne.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til chefsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i København.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationssektionen OK Bo M. Nielsen via mail FAK-FSS-OP01@mil.dk eller på telefon 25 14 20 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergen Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK. Efter den 26. april 2022 er mailadressen FPS-TEN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25. maj 2022 og vi forventer at holde samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan med fordel medsendes ansøgningen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.