Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Sagsbehandler til løsning af HR-opgaver


Sagsbehandler til personaleelement

Kunne du tænke dig at arbejde på en dynamisk arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed,
hvor vi giver plads til udvikling og uddannelse?
Søværnets Center for Administration i Korsør søger en sagsbehandler til Personelelementet.
Om os
Søværnets Center for Administration servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det samlede administrative område. vi består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 38 medarbejdere, fordelt i fire elementer; Administration, Bemanding, Personale og Tidsstyring.

Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.

Vi tilbyder en faglig kompetent arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi tilbyder plads til at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, dine prioriteringer og dit tidsforbrug. Vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team på 11 medarbejdere samt en elementleder og en souschef, der alle arbejder tæt sammen.
Arbejdsopgaverne er mangeartede og indeholder bl.a. daglig rapportering og modtagelse af meldinger om sygdom, samt opfølgning og samtaler med medarbejderne, herunder iværksættelse af procedure ved længere tids fravær.

Du skal sagsbehandle bl.a. personalesager med ansættelsesretslige tiltag samt bistå ved forhandling af løntillæg, herunder udarbejde og vedligeholde materialet hertil.
Derudover er der generel sagsbehandling ved tilgang og afgang af personel, orlovsansøgninger samt vedligeholdelse af personalestamdata og sagsbehandling af funktionsrelateret efteruddannelse og kompetenceforløb, herunder at booke kurser.

Herudover skal du trække diverse rapporter i Forsvarets it systemer og udarbejde statistikker herfra.

Ovenstående vil give dig en god bred viden til gældende bestemmelser og organisationsaftaler inden for HR-området.
Om dig
Du har en kontoruddannelse og gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsvarets it systemer, DeMars, Business Intelligence og ESDH.

Du skal selvstændigt kunne varetage sagsbehandling på et varieret sagsområde, der kræver
opbygning af specialviden og evne til at værne om integritet.
Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver selv i pressede situationer og kan overholde deadlines.
Da du møder mange af Søværnets medarbejdere, er det vigtigt, at du er imødekommende og kan betragte dine opgaver ud fra et kundeperspektiv, også under den vanskelige samtale.

Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager med en høj faglighed.
Da du indgår i teams på tværs af elementerne, lægger vi meget vægt på dine personlige egenskaber.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Basislønnen er på kr. 25.983,25 pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte AFDLD Vinni Friis, tlf. 30 36 23 73.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022 og vi forventer at holde samtaler snarest derefter.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du kan søge stillingen via link "Søg den ledige stilling". Du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

31.05.2022

Indrykningsdato

12.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent