Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Overassistent til Drifts- og Støttesektionen i Kapacitetsansvarlig Luftsystemer (KALU) (genopslag)


Overassistent til Drifts- og Støttesektionen i Kapacitetsansvarlig Luftsystemer (KALU) (genopslag)

Har du administrativ erfaring med håndtering af forsyningsrelaterede- og logistiske opgaver? Så er det måske dig, vi står og mangler.
Om os
Vi løser logistiske og tekniske opgaver i forbindelse med materieldriften internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, med direkte kontakt til Forsvarets myndigheder.

Hos os i KALU er vi systemansvarlige for materielsystemer til de luftmilitære operationer. Vi anskaffer, forsyner, vedligeholder og bortskaffer materiel. Vores teams er bredt sammensat af specialister, militære og civile administrative medarbejdere.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på fire medarbejdere med hvert sit ansvarsområde, som internt støtter hinanden og sparrer i perioder med behov for dette.

Arbejdet består primært i støtte til afdelingens tekniske sagsbehandlere og chefer indenfor køb, vedligehold og logistik. En typisk dag består af bestillinger, oprettelse af reservedele, varemodtagelse og fakturabehandling m.v. Størstedelen af opgaveløsning foregår i Forsvarets SAP løsning (DeMars) primært ved brug af logistikmodulet SAP-MM.

Dit primære arbejdsområde vil bl.a. blive inden for drone området, hvor du kommer til at deltage i diverse møder/workshops indenfor logistik og indkøb. Du vil også skulle støtte inden for de andre forretningsområder i afdelingen.

Vi kan tilbyde dig et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du vil opleve et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil blive tilbudt den nødvendige oplæring og SAP uddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Du får en stor kontaktflade internt i huset samt med koncernens og Forsvarets øvrige ansatte.
Om dig
Vi ser gerne at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller anden relevant kontoruddannelse. Det vil dette være et plus hvis du har administrativ erfaring fra tidligere ansættelsesforhold ved Forsvaret eller en anden offentlig myndighed.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med logistikopgaver - gerne fra tilsvarende arbejdsområder eller anden erfaring med forsyningstjeneste/indkøb.

Da der i arbejdet med luftsystemer stilles store krav til sikkerhed, forventer vi, at du er systematisk og omhyggelig i din opgaveløsning, samt kan håndtere stressede perioder og holde mange bolde i luften samtidig.

Du er ikke bange for at tage fat på uforudsete opgaver, og evner selv at prioritere og opsøge opgaverne i din hverdag, du er fleksibel, samarbejdsvillig og har naturligt kendskab til IT, og det vil være en fordel hvis du har kendskab til SAP.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Major Michael Noe på telefon 7281 5081 eller sagsbehandler Lisa Jacobsen på telefon 7281 5072.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2022. Stillingen er ledig og til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

12.06.2022

Indrykningsdato

12.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent