Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Er du vores nye IT-supporterelev til vores Lokal IT-afdeling på Flyvestation Aalborg


Er du vores nye IT-supporterelev til vores Lokal IT-afdeling på Flyvestation Aalborg

Brænder du for at lære om IT-support, og kan du se fordele ved en IT-supporteruddannelse,
hvor du:
• Får en målrettet og professionel 2-årig uddannelse inden for IT-support.
• Bliver en del af en anderlederes og spændende arbejdsplads.
• Bliver en del af et superfedt IT-supportteam med højt humør og tæt samarbejde.
Om os
Projekt Lokal IT er et af projekterne under Program IT Konsolidering og Transformation (PIT) ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som har til formål at etablere en centralstyret landsdækkende IT organisation, der servicerer Forsvarsministeriets medarbejdere med on-site IT opgaver.

Vores afdeling kaldes for LITS FSN Aalborg, og vi ligger på Flyvestation Aalborg. Vi består af i alt 9 medarbejdere - 1 leder, 6 fastansatte og 2 IT-elever, hvor denne stilling er den ene.

Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar.

Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Stillingen indeholder spændende udfordringer inden for konfigurering og support af administrative IT-systemer, samt direkte brugersupport i et operativt miljø, hvor driftsstabilitet og sikkerhed er altafgørende.
Om stillingen
Vi kan tilbyde en spændende læreplads hos en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Du kommer til at veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og din praktikdel hos os. Her vil du opnå de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive IT-supporter.

Du kommer til at indgå i det lokale Servicedesk team, hvor vi yder daglig support, foretager fejlfinding og generelt fokuserer på at give vores kunder den bedste support, så de kan passe deres arbejde. Vi vil sørger for, at du bliver godt klædt på i oplæringen til dine kommende opgaver.
Om dig
Vores forventninger til dig som kommende elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og har gennemført Grundforløb 2, eller gør det inden for de næste 1-2 måneder, under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat. Det er meget ønskeligt, at du har gennemført hærens basisuddannelse (værnepligten) eller tilsvarende, men er ikke et krav.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:

• Ønsker at blive en dygtig og serviceminded supporter.
• Er nysgerrig og engageret af natur.
• Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig.

Er du fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole du har taget dit Grundforløb på og sende den med i ansøgningen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for håndværker i Staten. Lønnen udgør 13.443,74 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.225,84 kr. pr. måned. Lønnen er oplyst i april 2022 niveau.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen er du velkommen til at kontakte Leder/IT Jørgen Engelbrecht Sørensen på 728 46621 eller Lærlingekoordinator – IT Henning Worm på telefon 22 70 74 37.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathias Fønskov, på telefon 72 81 91 21 eller mail fps-mfo@mil.dk.

Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt en RKV, hvis du er over 25 år gammel. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 25 maj 2022. Samtaler afholdes løbende.
Forventet tiltrædelse den 1. juli 2022 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger
i Ballerup. Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

25.05.2022

Indrykningsdato

11.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent