Missionplanner ved Air Transport Wing.
Vi tilbyder en udfordrende stilling som missionplanner i operationssektionen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.
Vi træner og udsender flybidrag til hele verden og indsættes jævnligt i verdens brændpunkter. Vores motto er ”Stærk og pålidelig – over alt”.
Typiske missioner består af:
• Transport opgaver med gods og/eller personel med C-130J og CL-604.
• Taktiske opgaver med C-130J, herunder ”Low Level” missioner, drop af materiel og/eller personel, kortbane operationer m.v.
• Indsættelse og flyvning i Forsvarets internationale operationer med begge flytyper.
• Overvågningsflyvninger nationalt og internationalt.
• ”VIP” flyvninger for bl.a. Kongehuset og regeringen.
Du kommer til at arbejde i et team af engagerede kollegaer med aktuelle, relevante, alsidige og spændende opgaver. Arbejdsmiljøet er ofte hektisk, og der er behov for fleksibilitet, engagement og initiativ. Der er på nogle tidspunkter behov for fordybelse og på andre tidspunkter behov for, at det skal gå stærkt, når tingene ændrer sig her og nu. Jobbet byder på gode udfordringer og mange muligheder for personlig- som faglig udvikling.
Ud over den daglige opgave med at koordinere og planlægge missioner, vil du også som missionplanner skulle deltage i længerevarende missioner, udsendelser og øvelser, hvor det skønnes nødvendig at have en missionplanner med.
Stillingen kræver gennemgang af en modulopbygget uddannelse, som pt. består af bl.a. en grunduddannelse ved Jeppesen i Denver, USA, On the Job Training (OJT) og sidemandsoplæring i sektionen.
Personel fra Hæren, Søværnet eller Hjemmeværnet vil ved ansættelsens start blive forsat til Flyvevåbnet.
Vi forventer at du:
• Kan bestå en optagelsesprøve ved Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Testen omfatter bl.a. fysik, engelsk, matematik, kritisk tænkning samt en psykologsamtale.
• Er parat til- og kan vurderes egnet til udsendelse i internationale missioner.
• Kan indgå i glade, positive, målrettede og konstruktive relationer.
Vi forestiller os at du:
Er en handlekraftig, nysgerrig og videbegærlig person, der kan arbejde målrettet, præcist og med høj kvalitet – både selvstændigt og i samarbejde.
Kan fungere i en dynamisk og til tider travl hverdag, og trives med at jonglere med flere arbejdsopgaver på en gang.
Er en dygtig og effektiv kommunikator, både på skrift og i tale, og både på dansk og engelsk.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til stillingen, uddannelsen, tjenestetider, udsendelsesfrekvens eller lignende.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Kirsten Mariegaard på telefon 72 84 63 20, eller på mail ATW-A3-504@MIL.DK. Alternativt kan du kontakte major Lars Bo Jensen (JAZ) på telefon 72 84 63 01, eller på mail ATW-A3-001@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-TEN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 5. juni 2022 og samtaler forventes afholdt løbende.
Besættelse nu eller sensest 1. AUG 2022 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING AALBORG
Air Transport Wing er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly.
Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig - over alt” mening for Wingens medarbejdere.
”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”.