Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Markedsanalytiker med interesse for målgruppe- og forbrugerindsigt til Forsvaret (barselsvikariat)


Markedsanalytiker med interesse for målgruppe- og forbrugerindsigt til Forsvaret (barselsvikariat)

Har du interesse for målgruppeundersøgelser og forbrugerindsigt? Kan du lide at omsætte data og empiri til indsigter, der kan videreudvikle og optimere markedsføringen af Forsvarets job og uddannelser? Så har Forsvarsministeriets Personalestyrelse et spændende barselsvikariat til dig i Branding og Marketingsektionen.
Om os
I Branding og Marketingsektionen, markedsfører vi Forsvarets job, uddannelser, værnepligt og lærepladser for at rekruttere de bedste medarbejdere til Forsvaret. Vi udvikler og tilrettelægger kampagner, messeaktiviteter, arrangementer, indsatser på sociale medier og andre interne og eksterne rekrutteringsaktiviteter for målgrupper i alderen 18-29 år. Ofte i tæt samarbejde med Forsvarets skoler og værn samt med eksterne leverandører, fx vores reklame- og mediebureauer.

Vi er 13 medarbejdere - både militært og civilt ansatte, der arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø. I Strategiteamet er vi 6 specialister inden for kommunikation, markedsføring, PR, mangfoldighed, rekruttering og markedsanalyse, der til daglig varetager både de strategiske og taktiske dele af vores rekrutterings- og brandingindsats.

Arbejdsmiljøet er uformelt, og tempoet er ofte højt. Vi lægger vægt på at have højt til loftet samt at give gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Om stillingen
Du får en vigtig rolle i arbejdet med at skabe det rette analytiske grundlag for at videreudvikle og optimere markedsføringen af Forsvarets job og uddannelser, hvilket dækker følgende arbejdsopgaver:
• Omsætte kvalitativ og kvantitativ data til profil- og målgruppeindsigter til at videreudvikle og optimere markedsføringen af Forsvarets job og uddannelser.
• Udvikle og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser.
• Koordinering og samarbejde med analyseinstitutter og involverede myndigheder i Forsvaret.
• Analysere, vurdere og uddrage relevante dele, konklusioner og anbefalinger af eksterne undersøgelser.
• Udarbejde og præsentere rapporter og anbefalinger for sektionen, afdelingen og direktionen.
• Systematisering og videndeling af analysedata.

Da stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat vil du få tildelt afgrænsede udvalgte analyseområder, og hensigten er at du bliver ansvarlig for gennemførelsen af en større omdømmemåling, som udarbejdes i samarbejde med et eksternt analysebureau. Omdømmemålingen indgår i et større employer branding projekt, som Forsvaret skal implementere.
Om dig
Vi forestiller os at du:
• Har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis en kandidatgrad inden for sociologi, antropologi eller statskundskab.
• Har interesse for og også gerne erfaring med at udvikle og gennemføre målgruppeundersøgelser.
• Har talent for og jonglerer frit mellem anvendelse af både kvantitative og kvalitative metoder.
• Er en teamplayer, der trives med at holde struktur og overblik i en ofte kaotisk hverdag.
• Arbejder selvstændigt, tager ansvar for både opgaverne og samarbejdet og er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i skabelsen af fælles løsninger.
• Trives med at møde nye mennesker, og du forstår vigtigheden af at kunne kommunikere på flere niveauer i organisationen og overfor vidt forskellige målgrupper både i og uden for Forsvaret.
• Formulerer dig således solidt på skrift og i tale.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra eller kompetencer i forhold til:
• Markedsførings- og kommunikationsområdet.
• Forbrugerindsigt og adfærd samt segmentering.
• Opsætning af spørgeskemaundersøgelser (gerne i SurveyXact).
• Erfaring med databehandling i Excel.
• Erfaring med gennemførelse af fokusgrupper og dybdeinterviews.
• Erfaring med observationsstudier.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet som fuldmægtig eller specialkonsulent, efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Stillingen en tidsbegrænset fuldtidsstilling. Der er tale om et barselsvikariat med en forventet varlighed indtil juni 2023, med opstart senest den 1. juli 2022.

Stillingen er geografisk placeret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse hovedkontor i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte markedsanalytiker Karina Nyholm på telefon 3266 5016 eller leder af Strategiteamet, Chefkonsulent Gitte Holler Colding på telefon 3266 5258.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte specialkonsulent Ask Blicher på telefon 3266 5576.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 19. maj 2022.
Vi forventer løbende at invitere egnede kandidater til samtale, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Sidste ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

19.05.2022

Indrykningsdato

05.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent