Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger entreprenør-maskinmekanikerlærling til Panserværkstedet i Skive


Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger entreprenør-maskinmekanikerlærling til Panserværkstedet i Skive

Var det ikke noget for dig at blive vores nye lærling og arbejde med militære køretøjer og bidrage til en verden, som ikke findes andre steder?

Læs med her og se hvordan vi forestiller os, at din næste karriere kommer til at se ud.
Om os
Din hverdag bliver på Panserværkstedet i Skive, som er organiseret under Vedligeholdelsesområde Vest. Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse og Arbejdsmiljøledelse og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.

Vi består af ca. 30 rutinerede medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets specialkøretøjer, herunder pansrede
mandskabsvogne, lastvogne, entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel. Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed, hvor alle glæder sig til at byde dig velkommen og bakke op om din uddannelse som Entreprenør-Maskinmekaniker.
Om stillingen
Du er i lære som Entreprenør-Maskinmekaniker, og vil under uddannelsesforløbet tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder, som er relevant for uddannelsen.
Uddannelsen varer ca. 3½ år - alt efter dine kvalifikationer, og kombinerer den praktiske del ved værkstedet med skoleperioder på en teknisk skole nær dig.

Som lærling vil du få oplæring inden for eftersyn, reparation og vedligeholdelse af entreprenør maskiner og lign. Ligesom du vil få vejledning om den mest økonomiske reparation, færdselssikkerhed m.m.

Som lærling i Forsvaret får du gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, og du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø blandt gode kollegaer.
Om dig
Vi ønsker os, at du har gennemført grundforløb 2 til entreprenør-maskinmekaniker, enten allerede eller seneste ved ansættelse.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil tage ansvar for og være med at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Det er essentielt, at du også har evnen og viljen til at arbejde selvstændigt, samt at du har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der vil være vekselvirkning mellem arbejde på værksted og skoleforløb.

Desuden skal du være mødestabil, have flair for teknik, mekanik og værktøjsforståelse.
Du skal kunne læse og skrive dansk samt have forståelse for teknisk engelsk og evt. tysk.

Hvis du er fyldt 25 år eller bliver det inden start på uddannelse, gælder de samme krav, men du skal have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) på en erhvervsskole, hvis du er på ny ordning. Dette skal vedlægges din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 13.443,75 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.225,83 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorsergent Finn Mogensen på telefon +45 22 49 74 37

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 72 81 91 21.

Ansøgningsfristen er den 22. maj 2022. Ansættelsessamtaler holdes løbende, med henblik på ansættelse den 1.august 2022.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

22.05.2022

Indrykningsdato

04.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent