Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

HR-partner med en stærk rekrutteringsprofil til Forsvarsministeriets departement


HR-partner med en stærk rekrutteringsprofil til Forsvarsministeriets departement

Kunne du tænke dig at styrke din HR-faglighed, og kan du løfte in-house rekruttering i et stort departement? Kunne du tænke dig at udvikle, implementere og drive HR-initiativer, som skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere?

Så har du nu muligheden for at blive HR-partner i en af landets måske vigtigste og største arbejdspladser.
Om os
HR-partnerne i Forsvarsministeriets departement består af fire partnere og en chef. Organisatorisk tilhører teamet Center for HR-Rådgivning og Arbejdsmiljø i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), men vi sidder sammen med vores kunde på Holmens kanal 9 i København K.

Vores rolle er at yde HR-strategisk rådgivning til cheferne i departementet – både på personelområdet og ved implementering af centrale HR-tiltag. Vi har kundens behov i centrum, hvor vi både faciliterer udviklingsopgaver og løser prioriterede personaleopgaver inden for hele HR området.

Chef Pernille Heering fortæller, ”Hos os, skal du trives og finde glæde i en omskiftelig hverdag, da din arbejdsdag som HR-partner vil afspejle den politiske dagsorden og skiftende behov hos kunden.”

Departementet består af 450 civile og militære medarbejdere. Departementets mission er at betjene forsvarsministeren og skabe et grundlag for en visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Derudover har departementet den overordnede ledelse og styring af ministerområdet.

Om stillingen
Som HR-partner har du en bred opgave portefølje. Sammen med dine kollegaer løser du opgaver som består af daglig rådgivning af chefer, løsning af personelopgaver og formidling af HR data og politikker til chefer.

Ud over de daglige HR-partner kerneopgaver, vil du varetage rekrutteringer i samarbejde med den rekrutterende chef.

Denne opgave består bl.a. i at;

• Afdække chefens behov ved en jobanalyse og udarbejdelse af en kompetenceprofil.
• Udarbejdelse af stillingsopslag.
• Støtte chefen i forhold til screening og udvælge kandidater.
• Støtte chefen i forhold til afholdelse af samtaler, udarbejdelse af cases og eventuelle test af kandidaterne.
• Udvikle, implementere og drive employer branding aktiviteter i departementet.

Konkurrencen om de dygtige medarbejdere på jobmarkedet er hård, hvilket stiller store krav til vores evne til at støtte departementet med deres rekrutteringer. Rollen som HR-partner med fokus på rekrutteringen er nyoprettet, derfor skal du forvente at tage stort ejerskab og lede forandringen.

HR-konsulenter i FPS vil være behjælpelige med udarbejdelse af ansættelsesdokumenter og andet administration i forbindelse med rekrutteringer.

HR-partner Helena fortæller, ”Vi er et lille team, som passer godt på hinanden. Vi sidder med egne opgaver, kunder og udviklingstiltag, men er gode til at støtte hinanden på tværs af vores kompetence område.”


Om dig
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med HR, rekruttering, og/eller employer branding aktiviteter. Måske har du en akademisk uddannelse inden for f.eks. HR, kommunikation, psykologi eller lignende. Du skal have lyst til at styrke din brede HR-faglighed, imens du går forrest i implementering og driften af in-house rekruttering.

Som person, er du;

• Rådgivningsstærk og kan omsætte komplekse HR problemstillinger til konkrete løsningsorienterede forslag
• Kortfattet og tydelig på skrift. Vi er en skriftlig organisation, så vores rådgivning forventes at blive leveret skriftligt og til pointen.
• Samarbejdsorienteret med det gode blik for interessenter og deres behov.

Som HR-partner, har du et godt blik for helheden, kontekst og fortrolighed, som omgiver HR. Du formår endvidere hurtigt at danne dig et overblik over, hvad dine aktier i løsningen af en sag er, samt hvornår og hvordan andre enheder og ressourcer skal inddrages.

Vores kontaktflade er primært chefer i Forsvarsministeriets departement, og det er derfor en fordel, at du er vant til at rådgive chefer på højt niveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvarsministeriets område eller andre ministerområder.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som akademiker og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chef HR-partnerne i Forsvarsministeriets departement Pernille Heering på telefon 3266 5251.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Pia Knudsen på telefon 7281 9144.

Ansøgningsfristen er 22. maj 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

22.05.2022

Indrykningsdato

02.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent