Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Værkstedsbefalingsmand til Panserværkstedet, Garnisonsværksted Høvelte (genopslag)


Værkstedsbefalingsmand til Panserværkstedet, Garnisonsværksted Høvelte (genopslag)

Vi og materiellet, der anvendes ved Den Kongelige Livgarde, har brug for dig!

Ønsker du faglig og operativ tjeneste? Er du sergent, og har du en uddannelse som lastvognsmekaniker, våbenmekaniker, elektronikfagtekniker eller en anden relevant uddannelse?
Så er din fremtid måske os
Om os
Garnisonsværksted Høvelte er bemandet med militært fastansatte medarbejdere, som til daglig reparerer det materiel, der anvendes ved Den Kongelige Livgarde.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Vi forventer i 2024 at komme over i helt nye og supermoderne værkstedsfaciliteter.

Garnisonsværksted Høvelte er en del af Vedligeholdelsesområde Øst, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være at lede Panser/bælteværkstedet.
Du skal sammen med korporalen lede og fordele arbejdet blandt delingens mekanikere og skal således kunne skabe forudsætninger for, at de kan levere opgaveløsninger af høj kvalitet. Du vil indgå i et erfarent og dygtigt befalingsmands korps, hvor vi forventer, at du aktivt vil deltage i møderne og samlinger, dette med henblik på at understøtte kolleger og medarbejder.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede mekanikere og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Vi vil i samarbejde med dig udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig på aktuelle områder.

Du skal forvente at indgå i øvelsesvirksomhed samt uddannelse til at indgå i beredskab.
Om dig
Du er sergent samt et svendebrev som lastvognsmekaniker, våbenmekaniker, elektronikfagtekniker eller lign. Desuden har du kørekort til minimum kategori B og C.

Det er dit arbejde, der er med til at holde Forsvarets køretøjer kørende. Det er derfor afgørende:
- At du kan levere en opgaveløsning af høj kvalitet.
- At du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.

Som værkstedsbefalingsmand er dagligdagen ofte uforudsigelig, og det haster ofte med at få køretøjerne tilbage til kunderne. Som person er det derfor vigtigt:
- At du er fleksibel i tilgangen til dit arbejde.
- At du kan udfylde rollen som daglig leder på værkstedet
- At du har flair for god service.
- At du kan arbejde selvstændigt.
- At du har gode samarbejdsegenskaber.
- At du er god til at motivere og gå forrest.
- At du vægter ordentlighed og loyalitet.
- At du er mødestabil og vil gå den ekstra mil, når det kræves.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
ed ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er i Høvelte.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder; Seniorsergent Ian Donald Iversen på telefon: 25 10 06 86.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Høvelte, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

29.05.2022

Indrykningsdato

28.04.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent