Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Løfte-, Træk- og Surringstekniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Skive


Løfte-, Træk- og Surringstekniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Skive

Er du tekniker og til kontrol og eftersyn af LTS-grej.
Er du faglært inden for metalfagene, og kan du være garant for kvalitet og sikkerhed?
Så er det måske dig vi søger.
Om os
LTS værksted Skive hører sammen med LTS værkstederne i Aalborg, Haderslev og Korsør, der er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets vedligeholdelsestjeneste.

LTS værksted Skive udfører primært opgaver i Midtjylland.

Vi løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vi har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Opgaverne omfatter blandt andet registrering, mærkning, eftersyn, godkendelse og tilbagemelding af LTS materiel indenfor anhugningsgrej (sjækler, wirer, stropper og kæder), værkstedskraner, stiger, donkrafte, faldsikringsudstyr, saxborde, autolifte, mandskabslifte, trucks, læssebagsmækker, køretøjsmonterede kraner, selvkørende kraner og løftere, køretøjsmonterede spil og specialkøretøjer i Forsvaret.

Arbejdet med LTS er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de krav, der stilles af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste - kvalitetssikring. Opgaverne udføres primært i makkerpar og med udgangspunkt fra værkstedet i Skive.
Der må forventes en del rejseaktivitet af flere dages varighed i både ind- og udland
Om dig
Du er faglært inden for metalfagene og meget gerne med en uddannelse som lastvognsmekaniker, smed, mekaniker eller maskinarbejder. Da dine arbejdsopgaver kræver kørsel i personbil, er kørekort i kategori B et ubetinget krav. Derudover vil kørekort i kategori C, D, og E samt truckcertifikat være en fordel.

Endvidere vil kendskab til Forsvarets køretøjer og kompetencer indenfor LTS området samt at kunne arbejde i højden være en fordel, men ikke et krav.

Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk samt udfører en selvstændig opgaveløsning. Du har gode samarbejdsevner, og det er ønskeligt, at du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk (skal kunne læse og forstå en faglig manual).

Du skal være villig til og forberedt på, at der løbende er en del uddannelses- og kursusvirksomhed i forbindelse med arbejdet som LTS tekniker.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten.

Basislønnen er på kr. 26.284,94 pr. måned.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende værkstedsleder Steen Hegaard Olsen, tlf. 25 40 78 54.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2022. Samtaler afholdes i uge 24. Ansættelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

01.06.2022

Indrykningsdato

19.04.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent