Løfte-, Træk- og Surringstekniker til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Haderslev
Så er det måske dig vi søger.
Vi løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vi har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Arbejdet med LTS er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de krav, der stilles af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetssikring. Opgaverne udføres primært i makkerpar og med udgangspunkt fra værkstedet i Haderslev.
Der må forventes en del rejseaktivitet af flere dages varighed i både ind- og udland.
Kendskab til Forsvarets køretøjer og kompetencer indenfor LTS området vil endvidere være en fordel, men ikke et krav.
Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk samt udfører en selvstændig opgaveløsning. Du har gode samarbejdsevner, og det er ønskeligt, at du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk (skal kunne læse og forstå en faglig manual).
Du skal være villig til og forberedt på, at der løbende er en del uddannelses- og kursusvirksomhed i forbindelse med arbejdet som LTS tekniker.
Basislønnen er på kr. 26.284,94 pr. måned.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder seniorsergent Kasper Birch Jørgensen, tlf. 25 42 80 10.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2022. Samtaler afholdes i uge 24. Ansættelse pr. 1. august 2022 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.