Fortsæt til indhold

VIGTIGT VEDR. COVID-19: Erhvervspraktik er desværre aflyst i uge 3 og 4 2022. Forsvarets Dag og Værnepligten gennemføres fortsat.

Forsvaret er i tæt dialog med relevante myndigheder og tager nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med deres anbefalinger. Vi holder jer løbende opdateret om eventuelle ændringer her på hjemmesiden.

Job i Forsvaret som Civil

Struktureret Indkøber søges til vores lokalindkøbscenter Nordjylland


Struktureret Indkøber søges til vores lokalindkøbscenter Nordjylland

Er du serviceminded og kunne du tænke dig at blive en del af et engageret indkøbsteam?
Så er du måske den nye kollega vi står og mangler til vores til Lokalindkøbscenter.
Om os
Vi i Lokalindkøbscenter Nordjylland, er en del af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Division.

Vi indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte. Vi varetager i samarbejde med Forsyningscentrene den direkte genforsyning af Forsvarets operative enheder og myndigheder, indsat enten nationalt eller internationalt.

Vi modtager, behandler og ekspederer de behov, der måtte være på varer og tjenesteydelser, fra enheder placeret i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring samt hele det Arktiske område.
Om stillingen
Som indkøber på et af Forsvarets Lokalindkøbscentre, skal du som en del af et team bestående af andre indkøbere samt planlæggere, varetage oprettelse af indkøbsordrer, og på baggrund af disse sikre rettidig levering og opfølgning. Dette kræver en struktureret tilgang til løsning af opgaven.

Da området inden for indkøb til Forsvaret er under konstant udvikling, kræver jobbet, at du kan agere i et miljø præget af forandring, besidder sans for detaljen, kan bidrage aktivt til at optimere og udvikle inden for eget område.

Vi har tæt kontakt til vores brugerne. Derfor kræver jobbet en nysgerrighed på deres hverdag og behov, samt en tilgang, hvor service og det at holde soldaten i centrum sættes i højsædet, men hvor der samtidig er forståelse for de gældende bestemmelser og regler der findes på området.

Dine primære opgaver vil blive:
• Oprettelse af indkøbsordre
• Tastning af ordrebekræftelser
• Fakturabehandling
• Opfølgning på åbentstående indkøbsordre

Vi tilbyder – et spændende og alsidigt job, med faglige og personlige udfordringer.
Om dig
Vi forestiller os at, du har en kontoruddannelse, er uddannet som lager- og logistik operatør, materielforvalter, har anden relevant uddannelse eller har erfaring, gerne fra lignende stillinger. Erfaring i brug af ERP systemer, vil være en fordel.

• Du er struktureret med øje for detaljen
• Du trives med rutineprægede opgaver
• Du er en teamplayer med fokus på videndeling
• Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen
• Du er serviceminded og udadvendt
• Gerne kendskab til SAP
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør 25.530,33 kr. pr. måned.

Som materielforvalter vil du blive ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels forhandlingsområde. Basislønnen med erhvervsfagliguddannelse udgør 26.946,50 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte element leder Knud Simon Hovmann Andresen på telefon 2555 2742 eller via e-mail: FMI-SC-LNJ01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 24. januar 2022 og ansættelsessamtaler forventes gennemført i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. marts 2022 eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på: www.forsvaret.dk/FMI.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

24.01.2022

Indrykningsdato

10.01.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent